Trafikulykker

Vi skal længere ned

Hver eneste dræbt i trafikken er en for mange.

Derfor giver det grund til glæde, at antallet af dræbte og kvæstede i 2009 faldt til niveauet fra 2006 - det mindst blodige år på de danske veje siden Anden Verdenskrig. Hvad enten det endelige tal kommer under de 306 dræbte i 2006 eller ej, så betegner det et stort fald fra de to foregående år. Og vi er heldigvis langt fra tiden med fri hastighed og usikre biler: I 1971 blev 1213 dræbt i trafikken. Faldet i 2009 har mange årsager; finanskrisen har betydet mindre trafik og måske generelt mere forsigtig kørsel. Øget fokus på højresvingende lastbiler og deres spejle har også reddet adskillige cyklistliv, ligesom udsigten til klip i kørekortet for grove forseelser formentlig får en del bilister til at tænke sig ekstra om. Men den gunstige udvikling giver ingen grund til at hvile på laurbærkransen. Tallet skal længere ned, gerne til 200. Rådet for Sikker Trafik tror på Automatisk Trafikkontrol (ATK), bedre kendt som stærekasser. Altså ubemandede standere, der tager et afslørende foto af bilister med for meget fart på. I løbet af i år foreligger resultater af et forsøg, der skal få politikerne til at bestemme sig. Og vi kommer næppe uden om ATK. Lande som Sverige og Frankrig har opnået markante nedgange i antallet af ulykker ved at sætte stærekasserne op. Men det er afgørende, at de bliver anvendt efter formålet, altså at fremme trafiksikkerheden ved at dæmpe farten på farlige strækninger. De skal ikke bruges som politiets fotovogne, der ofte står og blitzer på fredsommelige strækninger, så det snarere ligner en pengemaskine. Ved samme lejlighed bør politikerne overveje differentierede fartgrænser på landevejene. Mange steder virker 80 kilometer så langsomt, at de fleste har mere end svært ved at holde farten der - andre steder vil 70 være alt rigeligt. Samme svenskere, der har glæde af stærekasser, kan sagtens finde ud af de skiftende fargrænser. Og vi er vel ikke dummere bilister end vort broderfolk?