Lokalpolitik

- Vi skal passe på det, 
vi sælger vores by på

Mejerigården rummer et af de historiske miljøer, som Sæby bør værne om. Det mener museumsinspektør Jens Thidemann. Foto: Kurt Bering

Mejerigården rummer et af de historiske miljøer, som Sæby bør værne om. Det mener museumsinspektør Jens Thidemann. Foto: Kurt Bering

- Fjerner vi miljøet i Sæbys Algade, så ender vi med at skade os selv ved at fjerne det attraktive miljø, der gør byen værd at udvikle på. Vi skal ikke fastlåse Sæby som en ny udgave af den gamle by i Århus. Her skal vi bo og leve, og byen skal selvfølgelig udvikles, men vi skal ikke udvikle den hen over det, vi alle lever af og er stolte af og ikke mindst sælger byen på. Vi skal ikke save den gren over, vi selv sidder på.Så kontant udtrykker museumsinspektør Jens Thidemann, Sæby museum, det, der kan blive resultatet, hvis fredningen af Mejerigården i Algade 4 bliver ophævet og bygningens status ændres til bevaringsværdig.Kulturhistorisk miljø- Det betyder, at bygningen ikke længere er beskyttet under kulturministeriet, men at det er op til byrådet i Frederikshavn kommune, om der skal gives tilladelse til ændringer, ombygninger eller sågar nedrivning, siger Jens Thidemann. Bygningen mod gaden har rummet flere typer handelsvirksomhed, mens der i gården findes et værdifuldt kulturhistorisk miljø, der som et af de få steder i Sæby fortæller og viser, hvordan facadebygningerne har rummet bolig og forretning, mens baggårdsbygningerne rummede stalde, værksteder, håndværk og småindustri. - Fra 1894 til 1950 var der mejeri og siden Sæby Mineralsvandsfabrik frem til 1984, siger museumsinspektøren, der samtidig fremhæver, at netop helheden mellem forhuse og baghuse er vigtig for forståelsen af den historiske og topografiske udvikling af Sæby by. Bag bygningen findes stadig de lange, smalle haver, der er typisk for Algade. - Bygningen fra 1848 er én af de første, hvor der er lagt vægt på et æstetisk og arkitektonisk udtryk frem for blot at være udformet efter den beskaffen-hed, der fandtes i byggematerialerne og grunden. - Det er én af gadens mest markante bygninger, som sammen med Clasens Gaard på modsat side udgør en fornem indgang til Algade og dermed til den historiske bydel i Sæby. Jens Thidemann fremhæver samtidig, at ophæves fredningen vil det for eftertiden være op til ejeren og byrådet alene at værne om den historiske bygning, der med sine mange kvaliteter er en særlig eksponent for det gamle bymiljø i Sæby. - Det miljø, der er med til at give byen det, som borgere og ikke mindst turister søger.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.