EMNER

Vi skal skinne os

Nordjyske passagerer ønsker tog til tiden

3
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Bunker af madaffald, brugte gratisaviser, skidt og møg. Fra efteråret bør togpassagererne mærke en forskel, for da indfører DSB nye rengøringsstandarder. Arkivfoto.

NORDJYLLAND:For tusindvis af nordjyder er det livsvigtigt, at toget op gennem Himmerland og Vendsyssel kører rundt regnet hver halve time, og at det kører rimeligt præcist. Sidste års mange forsinkelser og problemer med skinnerne - især i Vendsyssel - har fået nordjyske politikere, organisations- og erhvervsfolk til at rotte sig sammen for at skaffe nordjyderne tog til tiden. I spidsen for initiativet står det socialdemokratiske folketingsmedlem Ole Stavad. Mange nordjyder er ganske enkelt trætte af at stå og vente på forsinkede tog. Hovedparte n af de togrejsende i landsdelen er pendlere, og adskillige har oplevet at komme for sent på arbejde på grund af forsinkelserne. I vores fortravlede tidsalder er mange nordjyder afhængige af stabil og præcis togdrift. Som klovnen Viggo i salig Cirkus Buster altid råbte, mens han travede rundt i manegen: Jeg skal skinne mig. NORDJYSKE løste fredag formiddag returbillet fra Aalborg til Hjørring for at snakke med passagererne om, hvad det betyder for dem, at der er gode togforbindelser i Nordjylland.