Vi snobber nedad for at bevare hyggen

Alt fra samværet med familien til ferien må endelig ikke virke for gennemtænkt eller intenst. Så kvæles hyggen, og det er noget af det værste, som kan overgå en dansker, viser forskning

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

I den danske selvopfattelse er en tur i skoven med picnickurv lige så godt - og i hvert fald mere hyggelig - end en dyr luksusferie. Foto: Colourbox

NORDJYLLAND:Lørdag aften. Familien skal om lidt samles om middagsbordet, hvor to gamle vennepar er inviteret med. Fra DAB-radioen flyder en lind strøm af muzak. Skæret fra tre fyrfadslys i nogle rustfrie, ældre lysestager flakker henover rucolasalaten, de hasselbagte kartofler og fadet med oksemørbraden. Far aser med at åbne den billige bordeaux. Han hiver for hårdt, og en rødvinsplet lander på polotrøjen. "Nå, pyt, jeg skifter bare til en sweater," tænker han og kærer sig ikke mere om den sag. Så durrer dørklokken. - Ih, hvor hyggeligt I kunne komme forbi!, udbryder mor i entreen. Omtrent sådan vil størstedelen af en række bestemte normer smitte kraftigt af på en social sammenkomst i et dansk hjem. På en bøjle i soveværelset hænger en kridhvid nystrøget skjorte, men dér får den lov til at hænge. Vinhandleren havde falbudt den silkebløde pinot noir, som far gennem længere tid havde haft lyst til at rulle hen over ganen. Slagtermesteren havde lokket med kobe-bøffer. Familien fravalgte begge dele. Ikke fordi det ville vælte budgettet på nogen måde. Ej heller fordi de ikke ville dele de dyrere, eksklusive smagsoplevelser med vennerne. Men af en grund, mange af os muligvis end ikke ænser, men som alligevel sætter kursen i vores liv og afgør mange af vores valg. - Oplevelsen af hygge er vigtig og eftertragtet. Der er et tydeligt mønster. Mange danskerne synes, at hyggen bliver ødelagt af for meget velstand, et luksusforbrug eller en stræben opad, siger antropolog og forbrugsforsker Jeppe Trolle Linnet fra Institut for Marketing & Management på Syddansk Universitet. Mere værdi for mindre En for fin borddækning, madlavning eller påklædning kan altså snildt være hyggeterrorister. Derfor holder mange igen. Musikken og belysningen signalerer afslappethed, men samtidig indbyder den ikke til de dybere samtaler. Paraderne bliver sænket, for samtaleemnerne må hverken være for intense eller nærgående. Så risikerer hyggen ligeledes at gå fløjten. Ifølge de hidtidige resultater fra Jeppe Trolle Linnets forskning ser hyggen ud til at spille en overset nøglerolle i den danske selvforståelse. Hyggen bestemmer, hvornår vi opgiver et skrantende forhold. For meget eller for lidt hygge udgør ligefrem et succesparameter. Det anvender vi til både at bedømme, hvor vellykket andres liv er og bortforklare situationer, hvor vi slækker på disciplinen eller ikke lever op til egne eller andres idealer. Hygge, vaner og valg Jeppe Trolle Linnet tilhører en sjælden skare af forskere, som beskæftiger sig med begrebet "hygge". Interessen udsprang af en ph.d.-afhandling hvor han ellers var i færd med at dissekere forbrugsmønstrene hos en række middelklassefamilier i hovedstadsområdet. I supermarkedet og i hjemmet observerede og interviewede han dem om vaner og valg. På et tidspunkt var en familie ved at planlægge en ferietur til Berlin. De ledte efter et hotel i den tyske hovedstad, men fravalgte et fint et af slagsen. Det var ellers ledigt og lå tilmed ideelt. I stedet bookede de et billigere og umiddelbart mindre fordelagtigt hotel. Valget begrundede faderen ikke med økonomisk e hensyn. Han gad blot ikke bo på et dyrt hotel, fordi den anden mulighed kunne være mere hyggelig. - Han antog helt automatisk, at det gav mening at fravælge noget luksus ved at bruge ordet hygge i den sammenhæng. Og det er jo ret specielt, at man kan få noget, som er mere værd for færre penge, pointerer Jeppe Trolle Linnet. Udramatisk med stor effekt Oplevelsen blev et heureka. Fra da af holdt antropologen nøje øje med, hvordan begrebet hygge har sneget sig ind og påvirker vores hverdag i alle tænkelige sammenhænge. Han læste blandt andet med i chatforummer om parforhold, og diskussioner om hvornår man skal skilles og rykke fra hinanden. Her proklamerede en bruger: Man skal da kæmpe for det, men hvis man er kommet derud, hvor man ikke længere kan skabe et hjem, hvor børnene oplever en hyggelig stemning, kan man godt give op. - Vi opfatter hygge som et udramatisk ord. Et, som der ikke ligger det store i. Men i nogle sammenhænge er det ligefrem kriteriet for, om man skal holde sammen på sin familie eller ej. Vi lægger faktisk meget mere værdi i det, end vi regner med, siger Jeppe Trolle Linnet. Under modeugen i Danmark bemærkede han, hvordan arrangørerne blev konfronteret med undren over, hvorfor modellerne egentlig skal være så tynde, så mutte og så askegrå. - Der skal jo være seksualitet, drama og coolness på catwalken. Alt det bliver spoleret, hvis det hele er for hyggeligt, lød svarene. Overklassen er fattig på hygge Hos middelklassefamilierne kunne Jeppe Trolle Linnet nu se, at hyggen spiller en stor rolle for, hvordan andre familier bliver opfattet. Interviewpersonerne skelede til andre familier, som valgte meget dyre ferierejser såsom rafting på Mekong-floden eller heli-skiing i Alperne. - De lagde afstand til dem med luksusforbrug. Det lå mellem linjerne, at de tilsyneladende ikke kunne finde ud af at hygge sig sammen, fordi de var nødt til noget så spektakulært, når nu en tur i Dyrehaven med en picnickurv virker fint for os andre, fortæller Jeppe Trolle Linnet. Han genkendte mønsteret i nyere sociologisk forskning om klasserelationer. I en undersøgelse af ufaglærte mødre, som havde fravalgt en karriere for i stedet at hellige sig rollen som hjemmegående husmødre, angav de graden af hyggen som en udslagsgivende faktor. - Mødrene tog afstand til middelklassekvinderne. Efter deres opfattelse mistede de hyggen med børnene. Altså stik modsat dem selv. Den mekanisme går så igen i middelklassen, hvor det er en udbredt opfattelse af, at de med en højere velstand eller status har givet afkald på hyggen for at nå dertil. Det er en middelklassemoral, som gennemsyrer alt, og man kan finde den overalt i Danmark, siger Jeppe Trolle Linnet. Forherligelsen af det ydmyge og opfattelsen af, at hyggen har det bedst i det jævne og folkelige, mener han bunder i en række historiske og kulturelle lag, der altså stadig simrer for fuldt blus under Danmark anno 2010. Det er en protestantisk moral, hvor man giver afkald på det materielle for at få adgang til et specielt rum. En dyrkelse af det indre på bekostning af det ydre. En romantisk verdensforestilling, hvor det indre er det sande og det ydre det falske. - Hyggen passer også godt sammen med en jantelovsagtig mentalitet, hvor man peger fingre ad de, som er blevet til noget. Og dermed ad sig selv, og hvor man falder igennem. Der, hvor man kunne have stræbt efter mere eller undladt at spise for meget fastfood eller slik om aftenen. "Jamen, det havde ikke været lige så hyggeligt," lyder bortforklaringen så, siger Jeppe Trolle Linnet. Dårlige undskyldninger Samfundsdebattør og chefredaktør for den liberalt-orienterede netavis 180grader.dk, Ole Birk Olesen, har det ambivalent med Jeppe Trolle Linnets resultater. Ganske vist irriterer det ham, at overklassen næsten udelukkende i populærkultur såsom filmene Arven, Hvid Nat eller stort set alt af Erik Clausen, fremstilles som forkvaklede, uden empati, men med masser af kulde og distancering. Som om der er en mental skadevirkning, der er proportionel med størrelsen på ens bankkonto. Den udbredte antagelse, mener Ole Birk Olesen, tillige hænger sammen med, at folk gerne vil bekræftes i deres liv. Besidder de ikke samme grad af rigdom eller materiel lykke, hitter de på noget, som de til gengæld mener at råde over i overflod. Og den bortforklaring, anerkender Ole Birk Olesen meget vel kan være hygge. Men når det er sagt, tvivler han på, at ret mange ved deres fulde fem rent faktisk fravælger luksus ud fra en oprigtig følelse af, at valget bliver på bekostning af noget hygge. - Jeg ville elske, hvis det forholdt sig sådan. Så ville jeg have en god opsparing. Men den manglende hygge, som folk angiveligt bilder sig ind er et resultat af et luksuriøst forbrug, er nok i højere grad en dårlig undskyldning for, at de reelt ikke har råd. De gør en dyd ud af nødvendigheden, mener Ole Birk Olesen. Hygge i livmoderen Han vurderer, at de, der fravælger dyrere men opnåelige forbrugsløsninger, givetvis gør det ud fra en trang til hygge-retro. Simpelthen fordi vi forbinder hyggestunder med oplevelser fra fortiden, især fra barndommen i familiens skød. - Man ønsker at genopleve stunderne, men de oplevelser foregik altså bare i mere spartanske omgivelser, for i hele menneskehedens historie har nye generationer oplevet større rigdom og velstand end deres forfædre, pointerer Ole Birk Olesen. Den teori vil Jeppe Trolle Linnet langt fra afvise som en medvirkende faktor. Han peger på, at mange danske forfattere, som har beskrevet hyggen, sammenligner dens tiltrækningskraft med at gemme sig under mors skørter og finde tilbage til en oprindelig tryg tilstand. - Den ultimative hygge er fosteret i livmoderen. Det er vægtløst, uden skarpe lyde, en fuldstændig tilfredsstillelse af kroppens behov og med en tro på, at det varer evigt. Den tilstand higer man efter at få tilbage, men en væsentlig pointe med hyggen i det voksne liv er, at den indgår i forståelsen af omverdenen. Man siger, at nogle hygger sig for meget. De står stille i deres liv. Og andre mangler hyggen. De har for meget fart på i forhold til en selv, vurderer Jeppe Trolle Linnet.