Vi soverfor at leve...

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Foto: Ta­tia­na Juel

Jeg sidder med bukserne nede omkring anklerne, mens en assistent fra Klinisk neuro fysiologisk afdeling på Glostrup Amtssygehus taper elektroder fast til mine ben. Egentlig skulle jeg blot interviewe overlæge dr.med. Poul Jennum, der leder Dansk Center for Søvnmedicin, men en patient meldte afbud. - Er du frisk på en undersøgelse, så kan vi snakke på mandag?, spurgte Poul Jennum. Før jeg vidste af det, var jeg patienten i stedet. Ved at sætte elektroder ved øjnene og i panden kan forskerne måle vores forskellige drømmefaser. Det er netop, hvad jeg skal have gjort. I gamle dage tog man varsler af drømme, og drømmetydning fylder ikke så lidt i film og litteratur. I dag går man mere naturvidenskabeligt til værks. For det har vist sig, at drømme er vigtigere, end mange tror. Faktisk kan vi ikke leve uden drømme. Smarte forskere har i dag fundet ud af at forkorte vores søvnperiode til omkring to timer. Medicinsk kan man altså fjerne de resterende fem-seks timer, et menneske har brug for hver nat fra naturens side. Men det kan være usundt, mener overlæge Poul Jennum, der rådgiver Lægemiddelstyrelsen om problematikken. Og der er ikke tale om et fremtidsscenario, men et problem nu og her. Danskerne kan allerede købe de søvnforkortende lægemidler illegalt på Internettet. - Jeg er meget forbeholden overfor det. Vi har ikke nogen viden om langtidseffekterne. Den biologiske viden, vi har i dag, viser, at der er en risiko for at påvirke sundheden, siger Poul Jennum. Det har nemlig konsekvenser at undvære søvnen, forklarer han. Folk, der må undvære søvn i en begrænset periode, bliver mere irritable, depressive, trætte og dårligere til at tænke og koncentrere sig. Frarøves man søvnen i længere tid, kan det udover irritabilitet og depressioner medføre kroniske lidelser som hukommelsesproblemer. Søvnmangel kan desuden have en negativ effekt på stofskiftet, og bringe kroppen i en tilstand, der minder om sukkersyge. Som yderste konsekvens kan kronisk søvnmangel øge risikoen for hjertekarsygdomme. - Vi sover for at leve. Kronisk søvnmangel kan være livsforkortende, fastslår Poul Jennum. Elektronisk elefantmand Det er altså en livsvigtig proces, elektroderne på min krop skal kortlægge. 11 elektroder taper assistenten fast på mig. To i panden, en over venstre øje, en under højre, en på hver kæbe, en på halsen, tre over brystet, og en på hvert ben. For at fuldende billedet, skal jeg desuden have en vejrtrækningsmåler i næsen og en pulsmåler på venstre pegefinger. Ledningerne samles i en elektrisk boks på maven, og herfra lagres resultaterne på en optager, som jeg bærer i en skuldertaske. Når udstyret sluttes til en computer, tegner små grafer på skærmen en slags flerspors film af min krop live. Det ligner kurver over jordskælvsmålinger. Blinker jeg med øjnene, slår én kurve ud. Puster jeg kinderne op en anden. Vrikker jeg med tæerne en tredje. Det er en mærkelig følelse få sin krop så direkte overvåget. Men ikke så mærkeligt som at gå gennem Københavns centrum i myldretiden med elektroder i hovedet, viser det sig. Voksne stirrer ud af øjenkrogen, mens børn glor direkte med åben mund og polypper: - Åh ja, prøv lige at se ham der! Jeg smiler til barnet. Moren hiver det hastigt videre i armen, som havde selveste Elefantmanden prøvet at klappe hendes afkom på hovedet. Barnet griner tilbage. Det ser vildt ud med elektroder i hovedet, men det er nu også vildt, hvad de kan måle. Indblik i psyken Det kræver dog menneskelige overvejelser at forklare, hvad en drøm egentlig er. Poul Jennum gør forsøget: - Drømme er en form for tanke, der opstår, når ny information møder den information, vi allerede har indlært. Det er en form for snitflade mellem to hukommelsesmedier i en proces, der skal sortere indtryk, så vi kan lagre væsentlig information og skille ikke-væsentlig fra. Derfor har drømmene også en betydning, mener overlægen. Dog har han det forbehold, at vi ikke ved, hvad vi ser. Men de rummer vores erfaring og giver derfor et indblik i vores psyke. Psykoanalysen rummer dog kun en del af sandheden. Det gør biologien omvendt også, forklarer Poul Jennum, der prøver at finde sammenhæng mellem biologi, psykoanalyse og endelig den såkaldte neuropsykologi, der beskriver, hvordan vores hukommelse færdigskabes i vores drømme. Når vi for eksempel sidder i en bil og kigger ud af vinduet, ser vi et orgie af objekter og farver, der provokerer vores hjerne, forklarer Poul Jennum. De billedsekvenser bliver gemt i et midlertidigt lager i hjernen. Vi bruger dem for eksempel, når vi registrerer en cyklist, vi skal udenom. - Det er jo fuldstændig ligegyldig information bagefter. Vi har brug for en sortering. Den sker til dels umiddelbart. Men der er også brug for en langtidssortering, så vi kan bestemme, hvad der er vigtigt nok til at blive gemt. Vi har brug for forskellige former for hukommelse på forskellige tidspunkter. Nogle handlinger kræver, vi tænker os om og bruger vores erfaring, mens andre kræver, at vi handler hurtigt. - Hvis man lægger sin hånd på noget varmt, nytter det ikke noget, at man skal aktivere hele hjernen. Man skal jo bare flytte hånden, så man ikke brænder sig, siger Poul Jennum. Hukommelse handler altså ikke bare om at huske fakta, men også om at lære simple bevægelser pr. automatik, som for eksempel at gå. Og dannelsen af hukommelsen sker hele tiden, når nerverne i vores hjerne skal lære at tale sammen på den hurtigste og mest effektive måde. Denne komplekse proces skal sorteres på et tidspunkt, og det sker blandt andet under søvnen. Kort over drømmeland Efter at have sovet med elektroder og ledninger er tiden kommet til resultatet af min undersøgelse. Jeg tager igen elevatoren op til hospitalets 8. sal. I venteværelset sidder en ung pige og stirrer ud af vinduet. Hun ser træt ud. Lidt efter sover hun med hovedet støttet i hånden. Uret på væggen i søvnlaboratoriets venteværelse er gået i stå klokken kvart i ti. Klokken i den virkelige verden er kvart over to, da Poul Jennum henter mig. Resultaterne af min undersøgelse kan nu ses på en computerskærm. Søvnen har fire stadier, hvor den fjerde er den dybe søvn. Her er hjernens energiforbrug sænket med 20 procent og man samler nye kræfter. REM-søvnen er en femte form for søvn, der også kaldes drømmesøvn, da det er her, drømmeaktiviteten er højest og drømmene livligst. Under REM-søvn bruger kroppen lige så meget energi, som når vi er vågne. På grafen kan man se, at jeg gik i seng kl. halv et og havde første REM-periode omkring kvart over to. Min anden og længste REM-periode lå fra fire til halv seks, og så havde jeg en tredje fra ca. ti i otte til ti over. Derefter en lang periode med det, der kaldes stadie 2 søvn, hvor man sluses ud efter REM-søvnen. - Der ligger du rigtig og sover længe, siger Poul Jennum og peger på skærmen. I alt har jeg 122 minutters REM-søvn. Jeg har altså drømt, hvad der svarer til en god spillefilm. På grafen kan man se at udsvingene, der sætter drømmene i gang, kommer langsomt og hakkende som en motor, der starter. Hvis man vækkes under REM-søvnen, kan man som regel huske sin drøm. Sover man videre og vågner i et af de andre stadier, er det sværere. Hallucinationer Puls, åndedræt og hjerterytme er normal på min måling. Men mange af patienterne på Dansk Center for Søvnmedicin har anderledes kurver. De lider nemlig af søvnapnø, hvor man holder op med at trække vejret, mens man sover, eller narkolepsi, hvor man falder i søvn spontant. Patienter med sygdommen narkolepsi har en skade på de celler i hjernen, der regulerer vågenhed. En af konsekvenserne for disse patienter er abnorm regulering af REM-søvnen. De drømmer for meget, ofte for tidligt i søvnperioden, og deres drømme er ikke bare visuelle, men rummer andre sanseoplevelser som for eksempel berøring, smerte, og lyde. De kan have nærmest psykotiske oplevelser, hvor de drømmer hallucinationer midt i vågen tilstand. - Det er ualmindeligt plagsomt for disse patienter, siger Poul Jennum, der forsker i sygdommen. Heldigvis kan lægerne stille en diagnose ved at måle drømmefaser, ligesom jeg blev målt, og man kan give patienterne REM-søvnhæmmende medicin. Forskningen i søvnmedicin har mere direkte betydning for den almindelige dansker, end man går og tror. Over 25 procent af danskerne vil før eller siden blive ramt af en hjernesygdom, ifølge Poul Jennum. Nylige undersøgelser viser, at en række af disse sygdomme, for eksempel hjernesygdommen Parkinsons, ofte også medfører væsentlige søvnrelaterede sygdomme. At få stillet diagnoser og behandlet disse sygdomme kan have stor betydning for patienternes livskvalitet. Jeg får mine resultater med på print. Jeg drømte mig en drøm i nat. Det kan jeg se. I min søvnrapport står der, at jeg drømte mig en 122 minutter lang drøm. Den holder mig i live. Jeg har lært ting. Jeg har organiseret indtryk. Smidt ligegyldige informationer ud og lagret vigtige erfaringer. Jeg drømte mig en drøm i nat. Desværre, kære læser - og det beklager jeg - kan jeg ikke huske, hvad det var!