Vi sparer mere op til pensionen

Danskerne har sparet over 1500 mia. kr. op - men vores pensionsformue er stagneret trods større indbetalinger

AALBORG:Danskerne sparer stadig mere op til pensionen. Både de danske pensionskasser og pengeinstitutterne bugner af vores opsparede pensionspenge. Alligevel er vores opsparing ikke stor nok, hvis den nuværende lave rente fortsætter. Selv om danskerne har øget pensionsopsparingen, er den samlede danske pensionsformue i livsforsikringsselskaber, pensionskasser, pengeinstitutter samt ATP og Lønmodtagernes Dyrtidsfond stagneret på godt 1500 mia. kr. Det er bl.a. aktiekursernes voldsomme dyk i årene 2000-2002 og den lave obligationsrente, som får pensionsopsparingerne til at stå i stampe. Pensionsformuen er stagneret, selv om danskerne i de senere år har øget deres pensionsopsparing. Faktisk er vi i dag langt mere bevidste om, at det er nødvendigt at spare ekstra op til vores pension end for få år siden. - De fleste ønsker at bevare levestandarden, når de bliver pensionister. For at kunne gøre det, er de fleste godt klar over, at det kræver en større pension, end hvad man kan få ud af folkepension, ATP og arbejdsmarkedspension. Siden 1998 har vi i Spar Nord oplevet en vækst på 50 pct. i pensionsindbetalingerne, siger Trine Haals og Susanne Hansen, der er pensionskonsulenter i Spar Nord Bank. Mange vælger også at spare op for at have valgfriheden til at kunne gå på pension, når de er 60 år, såfremt de er nedslidte. - Her spiller det ind, at de unges tillid til at de offentlige ydelser kan bevares på det nuværende niveau er ringe. Deres konklusion er, at hvis de skal være sikre på at kunne få en ordentlig pension, så kan de ikke stole på det offentlige, men de skal selv spare op, siger Trine Haals og Susanne Hansen. Med en god pension og dermed troen på at have en ordentlig indtægt livet igennem føler mange også, at de kan få råd til at betale en husleje hele livet. Mens man førhen lagde stor vægt på, at huset skulle være betalt ud, når man skulle på pension, mener de fleste i dag, at man sagtens kan have et mindre lån i sin bolig, når man bliver pensioneret. Og om nødvendigt mener mange, at de kan tage et nyt lån, så der bliver bedre råd til rødvin og bøffer, selv om boligens friværdi bliver mindre. - Vi blevet mere egoististiske. I dag giver de kommende pensionister klart udtryk for, at de vil bruge pengene selv og ikke efterlade noget til børnene. Opsparingen skal derfor være så fleksibel som muligt, så de i størst mulig udstrækning har midlerne til selv at bestemme over deres tilværelse, når de bliver pensioneret, siger Trine Haals og Susanne Hansen. Selv om den samlede pensionsformue på 1507 mia. kr. hos de danske pensionskasser og pengeinstitutter kan synes imponerende stor, er den reelle pensionsformue faktisk endnu større. Pensionen er hos mange en sammensat størrelse, da der også er nogle, der sparer op i deres sommerhus eller selv køber værdipapirer udenom den gængse pensionsopsparing, så det ikke modregnes i efterlønnen. Indgreb virker Efterlønnen er fortsat vigtig for langt de fleste, når fremtidens pensionistliv planlægges. Også selv om mange nu har opgivet drømmen om at gå af som 60-årige. - Det er vores indtryk, at efterlønsreformen har haft den tilsigtede virkning. Siden politikerne indførte de skrappe modregningsregler i efterlønnen i 1999, har de fleste yngre danskere fået en klar målsætning om at vente med at gå på efterløn, til de fylder 62 år - medmindre de er så nedslidte, at de ikke kan vente, siger salgschef i PFA, Peter Nissen. Han tilføjer, at nutidens unge er langt mere bevidste om værdien af at have en pensionsordning end for ti år siden. - Førhen var de unge i 20-25 års alderen typisk noget irriterede, når de blev kontaktet af PFA ved deres første ansættelse på arbejdsmarkedet. De fleste ville hellere have mere udbetalt i løn end indbetale en del af lønnen til en obligatorisk pensionsordning. Det var først, når de i omkring 30-års alderen havde stiftet familie og derfor forlod single-kulturen til fordel for familiekulturen, at de satte pris på en pensionsordning i ansættelsen. Men i dag er også de helt unge glade for, at de så tidligt som muligt begynder at spare op til pensionen, beretter Peter Nissen. Hos PFA havde man i første halvår i år en samlet pensionsindbetaling på 6,5 mia. kr. - en stigning på over 400 mio. kr. eller knap 7 pct i forhold til samme periode sidste år, hvilket Peter Nissen er godt tilfreds med, da væksten kun afspejler større indbetaling i de eksisterende pensionsordninger som følge af, at PFA i perioden ikke har haft nævneværdigt nysalg.