Vi synker langsomt...

De sidste ord forsvandt i dybet. Resten var tavshed ved Kap Farvel. Alle 95 ombordværende på Hans Hedtoft druknede i ishavet, da det “synkefri” Grønlandsskib gik ned på sin jomfrurejse. Det er nu 50 år siden, men dansk søfarts største katastrofe

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Mindestenen for de 95 druknede ved Hans Hedtofts forlis. Stenen blev opsat i 1995 på Nordatlantens Brygge i København. Foto: Thomas Borberg/Polfoto

Fem kahytsdrenge omkom i bølgerne. Ligeså gjorde koksmaten, jungmanden og dæksdrengen. Alle teenagere. Flere unge mødre og deres mindreårige børn. Det var ved Kap Farvel for 50 år siden. Grønlandsskibet “M/S Hans Hedtoft” gik ned med mus og mand på sin jomfrurejse. I alt 95 passagerer og besætningsmedlemmer mistede livet, da ishavet viste tænder. Kun en enkelt, tom redningskrans overlevede katastrofen. Den drev i land ved Island ni måneder senere. Kaptajner fra Kgl. Grønlandske Handel havde forinden advaret mod vintersejlads i farvandet syd for Grønland og dermed frarådet bygningen af det såkaldt synkefri skib. Men grønlandsministeren pressede angiveligt fagfolkene til at ændre indstilling og gennemtrumfede sit prestigeprojekt. Med nød og næppe undgik han efter forliset en rigsretssag. Den havde da også været en ringe trøst for de efterladte til ofrene for katastrofen. Den tog sin begyndelse i piskende snestorm med ringe sigtbarhed fredag 30. januar 1959. Da modtog kystradiostationen i Julianehåb/Qaqortoq på sydvestkysten af Grønland kl. 13:50 et SOS-nødsignal fra Hans Hedtoft. Skibet bad omgående om undsætning. Det var sejlet fra Julianehåb aftenen inden og nu kollideret med et isbjerg 20 sømil syd for Kap Farvel, det sydligste punkt på verdens største ø. “Et af de farligste farvande i verden for skibsfart. Det skyldes de undertiden meget barske vejrforhold kombineret med tilstedeværelsen af både isbjerge og metertykke isflager”. Sådan skriver Danmarks Meteorologiske Institut i dag på sin hjemmeside. For et par uger siden druknede to danske søfolk lidt syd for Julianehåb, da deres jolle kæntrede under arbejdet med at få en flydeslange i land fra tankskibet Orasila. Dengang for 50 år siden lå den vesttyske trawler Johannes Krüss nærmest katastrofeområdet kun 25 sømil øst for Hans Hedtoft. Det vil sige 45 km og kun nogle få timers sejlads væk, da det kl. 15.04 første gang fik kontakt med danskerne i havsnød. Hjælpen var på vej, lød beskeden. Resten var stilhed Kl. 15:12. Hans Hedtoft: “Der er megen is omkring os. Skibet synker. Der er meget vand i maskinrummene. Vi har mange passagerer om bord. Vi er i alt omkring 90. De må gerne tale tysk.” Kl. 15:15. Johannes Krüss: “Vi sejler omkring 10 sømil i timen. Der er høj sø og byger af is og sne. Sigtbarheden er dårlig.” ... Kl. 15:57. HH: “Vi pejler, har I megen is?” Kl. 16:10. JK: “Vi har mange små isstykker, men ingen isfjelde.” Kl. 16:14. JK: “Vi kommer nærmere, men der er høj sø og ringe sigtbarhed.” Kl. 16:15. JK: “Vi er på vej til Dem. Men vi har endnu to-tre timer tilbage. Sneen, søen og isen forhindrer os i at komme frem, men vi løber lige ved 10 knob.” Dramaet og kommunikationen fortsatte. “Hans Hedtoft” sendte nødraketter op, uden at de blev set, og uden at telegrafisten på den tyske trawler helt forstod situationens alvor om bord på Grønlandsskibet. Han forklarede senere, at den 58-årige, danske telegrafist Carl Dejligbjerg havde lydt fattet og rolig hele vejen på vej mod døden. 17:16. JK: “Har De endnu lys om bord?” 17:16. HH: “Nej.” 17:21. JK: “Kan De se vor projektør? Vi lyser højt op i luften?” 17:21. HH: “Vi kan intet se.” 17:30. JK: “Send flere pejlestreger.” 17:30. HH: “OK.” På det tidspunkt var den tyske trawler nået til “Hans Hedtoft”s position for kollisionen med isbjerget. Men sigtbarheden var lig nul på grund af det voldsomme snevejr og de vældige søer. 17:41. Hans Hedtoft: “... Vi synker langsomt.” Resten var stilhed. Som “Titanic” Efter at sorgen havde lagt sig ovenpå havets erobring af det supermoderne, topsikrede og angivelig synkefri polarskib, brød uvejret løs i den danske befolkning. Den krævede den socialdemokratiske Grønlandsminister Johannes Kjærbøls hoved på et fad. Folketinget gennemheglede ham, og især de konservatives 37-årige Erik Ninn-Hansen pressede på for en rigsretssag. Den fik han nu ikke, før han selv 40 år senere blev fældet som justitsminister i en rigsretssag for ulovligt at have gennemtvunget et stop for familiesammenføringer for tamilske flygtninge. Kjærbøl klarede med nød og næppe de politiske skær for 50 år siden, og den dag i dag står det uklart, hvorfor Hans Hedtoft gik ned på sin jomfrurejse. På samme måde som Titanic gjorde det i 1912 på vej over Nordatlanten fra England til New York. Ligesom luksuslineren sank Hans Hedtoft efter kollision med et isbjerg, selv om også det danske skib var specialsikret til sejlads i isfyldte farvande. Begge fartøjer var i princippet synkefri blandt andet på grund af deres konstruktion med flere adskilte, vandtætte rum i skibets bug. Under Galathea III-ekspeditionen for et par år siden ledte inspektionsskibet Vædderen med sit avancerede pejleudstyr nogle timer efter spor fra Hans Hedtoft i de dybe vande ud for Kap Farvel. Forgæves. Og flere konspirationsteorier lever videre. For år tilbage kom det frem, at det kombinerede fragt- og passagerskib var konstrueret til at kunne have kanoner om bord. På den baggrund kredser spekulationer stadig, om Hans Hedtoft blev sænket af en sovjetisk ubåd, fordi skibet angivelig fungerede som amerikansk spionfartøj. Havet holder på sin hemmelighed I samme boldgade grubles der over, hvorvidt Grønlandsskibet fragtede følsom, militær last til de amerikanske baser på Grønland og derfor skulle sænkes. Konspirationsteorierne holder ifølge fagfolk næppe. Den oprindelige SOS fra Hans Hedtoft lød utvetydigt på sammenstød med et isbjerg. Havet ved Kap Farvel holder stadig på sin 50 år gamle hemmelighed. Nu om dage foregår vintertrafikken fra Danmark til Grønland mest med fly.