Vi træder vande

BALI:Dødbiderdag? Ja man kan fristes til at kalde torsdagen for en dødbiderdag. Det var ikke torsdag, der var vigtig. Der blev trådt vande. Dødvande. Onsdag startede højniveau-forhandlingerne, og fredag skal det hele afsluttes. Og så ligger torsdagen lidt i limbo. Der bliver nemlig med garanti ikke truffet vigtige beslutninger. Tværtimod må man vel nærmest sige. Det er lige nu, at alle parter har travlt med at snige alt muligt ind ad bagdøren ud fra princippet ¿Går den ¿ så går den¿. Og de ved godt, at den ikke går. Men på den anden side¿ Det skal ikke være uforsøgt. Man prøver også at få sine egne emner med ved at sige, at når de andre har fået en ting med, så skal vi også have en indrømmelse. Dermed bliver alt kædet sammen, og det bliver utroligt besværligt at rede trådene ud. Ved middagstid blev det for meget for Yvo de Boer, som er FN¿s topembedsmand på konferencen og generalsekretær Ban Ki-moons højrehånd her på stedet. I sin briefing påpegede han, at al den kæden tingene sammen gør processen utroligt besværlig. Han nævnte flere områder, hvor problemerne er åbenlyse: - Hvad er overhovedet ambitionsniveauet for henholdsvis rige og fattige lande - Hvad med finansieringen - Hvad med overførsel af teknologi til de fattige. Det sidste punkt er meget vigtigt for de fattige lande. De mener, at den lurende klimakatastrofe er blevet dem påduttet af de rige lande (og der har de jo nok en pointe). Derfor mener de ikke, at de i dyre domme skal købe teknologien til at afhjælpe klimaændringerne af industrilandene. De skal simpelthen have massive rabatter på teknikkerne. Eller have den foræret. Det mener industrien til gengæld ikke Og så er der jo selve tallet. Hvor meget skal der reduceres. EU og de såkaldte G7-lande tør godt skrive i slutdokumentet fra konferencen, at der skal reduceres mellem 25 og 40 procent. Der står USA til gengæld helt af. Kommer der sådanne tal i dokumentet, er de skredet. Og det mener de dybt alvorligt, så det sker næppe, selv om alle ved, at disse tal formentlig er facitlisten for klimaforhandlingerne, når de sluttes i København om to år. En ting vakte dog behørig opsigt her på Bali: Al Gore. Efter at have hentet Nobels Fredspris i Oslo forleden tog han det første fly til Bali, hvor han torsdag aften holdt en tale uden for det officielle program. - Mit eget land har ansvaret for, at fremgang her i Bali er blevet forhindret. Det ved vi alle, sagde han blandt andet og høstede gigantiske bifald fra publikum. Den amerikanske delegation er til gengæld rasende over ham, hans udtalelser og den opmærksomhed, han får. Og i krogene hviskes der da også, at hvis forhandlingerne bryder sammen, så er det amerikanernes skyld. Fredag bliver til gengæld rigtig spændende, for det er konferencens sidste dag. Men hvornår fredagen slutter, står hen i det uvisse. Det kan både nå at blive nat og morgen igen, men alle regner dog med, at lørdag middag bliver vi altså smidt ud fra det store og elegante konventioncenter i Nusa Dua. Så nu har vi rigtigt travlt her på Bali.