Libyen

- Vi ved hvor Gaddafi er

Tripoli: Repræsentanter for Libyens overgangsregering, TNC, siger til tv-stationen Al-Jazeera, at de ved, hvor landets tidligere leder Muammar Gaddafi befinder sig, og at det kun er et spørgsmål om tid, før han pågribes. Gaddafi følges via satellitter, og TNC ved angiveligt, at han kører rundt i et ørkenområder i den sydlige del af landet i en lille kolonne af køretøjer sammen med sine nærmeste medarbejdere og sikkerhedsvagter. Et medlem af TNC-ledelsen siger, at satellitter har sporet Gaddafi til et områder syd for ørkenbyen Sabha. - Vi har bekræftede rapporter om, at Gaddafi er i den sydlige ørken. Han opholder sig ikke på et sted, men han bevæger sig rundt med sine nærmeste medarbejdere, siger Abdul Hafiz Ghoga til Al-Jazeera./ritzau/