- Vi vidste godt, vores film var bedst

DRONNINGLUND:På en filmfestival i Århus har tre elever fra Dronninglund Gymnasium vundet to ud af festivalens tre priser, nemlig juryens 2. pris og publikumsprisen, for kortfilmen "Bustur." Peter Bjørnbak Andersen, Mads Hansen Bager og Mathias Thuen Jørgensenproducerede filmen i filmfaget på gymnasiet og i deres fritid sidste forår. Igår blev filmen vist for eleverne på gymnasiet. Filmede ude i byen En mørk busstation står i starten af filmen i kontrast til den oplyste busterminal. Kortfilmen "Bustur" er delvist optaget på Aalborg busterminal. Mads Hansen Bager mener selv, at en kvalitet ved deres film er, at de optog filmen ude i byen. - Mange filmer i lukkede rum eller på skolen. Vores var udvidet til byen, og det blev ikke så hjemmevideo agtigt at se på. Den enkle stil Festivalens jury, som består af professionelle filmfolk, begrundede prisuddelingen med filmens poetiske og præcise anvendelse af filmsproget og en høj teknisk standard. - Udgangspunktet var Peters enkle stil, forklarer Mathias Thuen Jørgensen, der inden prisoverrækkelsen, følte sig sejrsikker. -Vi vidste godt selv, at det var den bedste.