Aalborg

Vi vil alt for meget

Da jeg var barn, tog mine forældre mig med på Grøntorvet i Ågade i Aalborg.

Jeg husker det ikke som nogen spektakulær udflugt. Det var ikke noget opbud af eksotiske eksistenser eller glade gøglere. Det var, ganske som i dag, en opstilling af salgsboder med frugt og grønt, fisk og nips på diskene. Og så selvfølgelig Ostebutikken på den anden side. Jeg husker dog Lohse. Han stod midt på grøntorvet og kaldte på kunderne med sin helt egen, umiskendelige stemme: "Kom og køb, fire bananer for fem kroner, så tag fire bananer for fem kroner!" Jeg husker ikke Lohses kald til kunderne, fordi han havde nogen særlig smuk stemme. Men den var høj og melodisk. Den skar igennem kundernes småsnak og skotramp på Torvets asfalt. Lohses stemme vakte min opmærksomhed. I dag lever vi alle på et stort kommunikationstorv. Event-magikeren Christian Have mener ligefrem, at vi er på vej til at forlade oplevelsessamfundet og bevæge os over i et opmærksomhedssamfund. At handle opmærksomhed er nemlig noget andet end at handle oplevelser. Det betyder ikke, at vor tids underholdningsindustri får mindre at lave. Oplevelser skal der stadig til for, at vi kan mærke, at der er mere end hverdag og rutine i livet. Og mega-festivalerne vil stadig kunne trække fans til sig, og give hver og en af dem en fantastisk én på opleveren! Hvad er så forskellen på at handle oplevelser og opmærksomhed? Oplevelser søger vi for at blive rystet, velan i større eller mindre grad. Opmærksomhed søger vi for at få rystet det unødvendig fra. På den måde kan opmærksomhed forstås som at fokusere. Et opmærksomhedssamfund er derfor et samfund, hvor det at kunne sikre sig opmærksomhed for sin egen skyld. Det er flere år siden, at den norske antropolog Thomas Hylland Eriksen beskriv tids-tyranniets kultur. Det er en kultur, hvor alle har travlt, og hvor alle ønsker at have mere tid, men samtidig er usikker på, hvordan man skal få denne mer-tid. Men problemet er ikke, at vi har for lidt tid, langt fra. Vi har den tid, vi har. Problemet er, at vi vil for meget, og ikke rigtigt har lært at vælge fra. Vi vil hellere vælge til. Og det er derfor, at vi er villige til at betale for at blive bedre til at skabe opmærksomhed. Blandt andet derfor er en af vor tids opmærksomhedssælgere coachene. De lærer os, at vælge fra. Opmærksomhedsøkonomi er dog mere end at lære at sige fra. Det er mere end at kunne leve som en kommunikativ asket, altså en person, der helliger sig noget andet end oplevelser. En central logik i opmærksomhedssamfundet er, at det skal handle om min opmærksomhed, eller rettere, at jeg bliver bekræftet i hvem jeg er, gennem iagttagelsen af, at andre er opmærksomme på mig. Internet-fænomenet Facebook er et glimrende eksempel på dette. Der er så mange mennesker i verden, men Facebook hjælper mig med at være opmærksom på de rigtige. Facebook hjælper mig også med at kunne se, at andre ser mig. Nu er der ikke noget radikalt nyt i, at redskaber til selviagttagelse kan sælges og købes. Spejlet er et glimrende lavteknologisk eksempel på dette. Men spejle kalder ikke melodisk som Lohse gjorde det. Endnu er der ikke kommet lyd på Facebook. I stedet for at sidde og læse, hvad alle de andre facebookianere mener er interessant for mig og alle andre at vide, så vil vi sidde og kunne høre hver Facebook ven kalde på os. Med hver deres umiskendelige stemme. Og for at fokusere, og gøre vores opmærksomhed mindre overophedet, kan vi købe os til bestemte opmærksomhedsfiltre, der gør, at vi kan høre os selv mere klart og fokuseret: "Fem minutter, kom og få fem minutter af min tid for kun fem euro!" TEM FRANK ANDERSEN er næstformand for Folkeuniversitet i Aalborg og cand. mag. Ph.D.