Frederikshavn

Vi vil godt have de møller, men...

Mange hensyn kolliderer i sag om omstridte havmøller ved Sæby

Søren Visti Jensen (SF): - Det er Niels Hausgaard om igen. Vi vil gerne have de møller, men de skal stå på Sjælland, har vi tænkt. Eller Fyn, henne i den østre ende... Foto: Kim Dahl Hansen
Søren Visti Jensen (SF): - Det er Niels Hausgaard om igen. Vi vil gerne have de møller, men de skal stå på Sjælland, har vi tænkt. Eller Fyn, henne i den østre ende... Foto: Kim Dahl Hansen Foto: Kim Dahl Hansen

FREDERIKSHAVN: Byrådet går med både livrem og seler i sit høringssvar til Naturstyrelsen om Sæby Havmøllepark.

Svaret illustrerer den vanskelige balancegang mellem mange forskellige hensyn.

På den ene side er byrådet positiv over for kystnære havmøller, der kan bidrage til omstilling til vedvarende energi og lokal beskæftigelse i de maritime erhverv.

Modstridende interesser

På den anden side må det ikke gå ud over Sæby som attraktiv turistby eller genere de fastboendes havudsigt.

Og så er der hensynet til et andet af kommunens vækstspor: Fødevarer og fiskerne, der fanger brisling i området.

Møllerne skal stå 4-10 km fra kysten, og kommunen beder i elastisk politikersprog om at få dem placeret ”så langt væk fra kysten som muligt under hensyntagen til fiskerierhvervets fremtidsmuligheder”.

Desuden ønsker kommunen, at den sydlige transformatorstation tænkes sammen med Sæby Rensningsanlæg.

Kritikken fra sæbynitterne får kommunen til at pege på behovet for mere og tydeligere information. Om muligheden for køb af andele i vindmøllerne. Om møllernes betydning for antal sejlende gæster, turistudviklingen, afledte arbejdspladser og bedre kommunikation med de berørte borgere.

- Den mindst ringe løsning

- Hvis vi siger nej til Sæby Havmøllepark, kan vi lige så godt slå en streg over Frederikshavn som energikommune, og det er trods alt bedre end at plante Gårdbogård Sø til med vindmøller, sagde Peter E. Nielsen (K).

Ida Skov (EL) kaldte det ”den mindst ringe måde at skaffe den nødvendige energi”, og flere understregede beskæftigelsesvinkelen.

- Vi skal ikke tale alting ned. Vi kan se, hvordan fartøjerne sejler ud og ind hos Orskov for at vedligeholde havmøller, og på Nordmark Maskinfabrik har de masser af ordrer i møllebranchen, sagde Jens Hedegaard (S).

Frode Thule Jensen (V) er ikke bange for støjgenerne fra havmølleparken:

- Fire km ude er altså langt ude. På landjorden giver vi rask væk tilladelse til vindmøller, der står 500 meter fra beboelse.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden