Thailand

Vi vil have luksus og det ukendte

Luksus og afslapning ved paradisstrande

Hver fjerde siger ”spændende kultur, historie, templer og folkeslag – som f.eks. Indien og Thailand”. Det viser en undersøgelse, som Tjæreborg Rejser har lavet blandt 4545 danskere. Og deres rejselyster forsøger man at tilfredsstile i vinterkataloget for 2007/2008, som netop er kommet på gaden. Goa i Indien er således en af vinterens 11 nyheder. Hertil flyver man direkte med charterfly fra København. Det er også tilfældet med et andet nyt vinterrejsemål, nemlig Cape Town i Sydafrika, som kan kombineres med to rundrejser. 66 procent af de adspurgte i Tjæreborg Rejsers undersøgelse siger, at ”de bedst kan lide det ukendte og det, som er en nyopdagelse for én”. Og for de fleste vil Essaouira i Marokko og paradisøen Mauritius være et nyt bekendtskab. Hver tredje dansker synes, det er skønt ”at vende tilbage til sine yndlingssteder”. 64 procent af sidste vinters gæster vil således tilbage til Thailand. - Derfor udvider vi vores Phuket-program med flere afgange fra Billund og med flyvninger fra Aalborg i højsæsonmånederne januar og februar. Fra København fordobler vi kapaciteten og kan tilbyde 50 hoteller på 13 thailandske rejsemål, fortæller salgschef Kjeld Gadegaard fra Tjæreborg Rejser. Selskabet satser på børnefamilierne, og her står De Kanariske Øer stærkt. Seks ud af ti af sidste vinters gæster på øerne siger, at de ønsker at vende tilbage. En af årsagerne er det meget flotte ferievejr i den forløbne vinter. – Vi styrker vores familiekoncept med seks nye såkaldte SunGardens på Fuerteventura, Gran Canaria, Tenerife og Phuket. Selvom flyvetiden er lang til den thailandske ferieø, er ca. 11% af vores gæster børn mellem 0-12 år, siger Kjeld Gadegaard. Tjæreborg Rejser har også spurgt sine gæster om deres kulinariske lyster. 31 procent er til en god steak fra grillen, bagt kartoffel og rødvin, 23 procent er til thailandsk mad med smag af kokosmælk og koriander, og 21 procent er til mexicansk mad med f.eks. guacamole. Og så svarer syv ud af ti ja til, at ferien godt må indeholde spa-besøg og massage.

Forsiden