Turisme

- Vi vil hjem til Norge!

Over 1500 norske turister er stadig strandet i Hirtshals mandag morgen, efter hurtigfærge blev skadet af bølge. Opdateret kl. 06.45

En norsk familie hos Color Line i Hirtshals. Ligesom over 1500 andre norske turister er de strandet i Hirtshals søndag aften. Foto: Jan Pedersen

En norsk familie hos Color Line i Hirtshals. Ligesom over 1500 andre norske turister er de strandet i Hirtshals søndag aften. Foto: Jan Pedersen

Der er trængsel af norske turister i Hirtshals søndag aften, efter at Color Line måtte indstille sejladsen med hurtigfærgen Superspeed1, der sejler mellem Hirtshals og den norske by Kristiansand. Færgeafgangen med Superspeed er ifølge Color Line aflyst hele dagen mandag, så hjemturen for de norske turister har muligvis lange udsigter. LÆS OGSÅ: Stor bølge gav færge motorstop Det er uklart, hvornår Superspeed 1 kan tages i brug igen. Den blev taget ud af drift, da en bølge lørdag ødelagde en ventil på færgen. Arbejder i døgndrift - Det er ikke forsvarligt at lade Superspeed sejle nu, siger linjedirektør Odd Grønberg fra Color Line til den norske avis Fædrelandsvennen. Han oplyser, at der knokles i døgndrift for at løse de tekniske problemer på Color Lines hurtigfærge. I øjeblikket skulle op mod 1600 passagerer nu være strandet i Hirtshals. De bliver søndag aften indlogeret på nordjyske hoteller. - Vi betaler hotelopholdet. Nogle af de strandede i Danmark har nok i stedet booket om og rejser i stedet til Larvik, siger Odd Grønberg til Fædrelandsvennen.