- Vi vil i den finale
Frederikshavn skal have samlet mange kræfter inden lørdagens kamp
VOJENS: Det lå ikke ligefrem i kortene, at et stærkt underbemandet frederikshavner-mandskab fredag aften skulle tage første stik i semifinalerne i Metal Cup på udebane mod de forsvarende pokalvindere fra SønderjyskE.
Men takket være skarpe skud i powerplay og meget effektivt spil i undertal formåede man at holde fast i en føring på 3-2, selvom spillerne var trætte til sidst på grund af den smalle trup og de mange minutter i undertal.
- Vi formåede at spille det lettere irriterende spil, som så mange hold har en del imod. Det er nok lidt kedeligt, men det er effektivt. Og så får man altid et boost, når man har en føring her i Vojens, siger målscoreren til 2-1, Mads Bech Christensen.
Der er returkamp i Frederikshavn allerede lørdag aften, og her bliver det spændende at se, om høgene har kræfterne til at kunne holde føringen.
- Nu gælder det om at få ladet batterierne op så godt som muligt. Vi skal ikke regne med, at der bliver flere klar, men vi vil meget gerne i den finale, siger han.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.