- Vi vil ikke være forsøgskaniner

Borgerne i Gistrup vil ikke lægge krop til strålingen fra en kraftig mobilmast. Underskrifter og et borgermøde skal knække kommunens masteplan

GISTRUP:Udsigten til at få en 24 meter høj mobilsendemast til nabo har brudt julefreden i Gistrup. 22. december fik 17 boligejere i området omkring idrætspladsen ved Dragehøjvej et brev fra kommunen, hvor der stod, at den 15 meter høje signalmast, der står ved sportspladsen skal skiftes ud med en 24 meter høj sendemast. Masten skal bruges til såkaldt 3G-telefoni, og det har fået Ole Holdt, der er nabo til masten, til at arrangere en underskriftsindsamling i protest. - En ting er det visuelle. Masten bliver ni meter højere. Men noget andet er sundhedsfaren, som er helt ukendt. Det berører rigtig mange børnefamilier her i området. Børnene bruger banerne her til at spille rundbold og fodbold om sommeren, og det gamle klubhus bliver brugt af dagplejemødre. Så vi synes, at det er en dum ide, med en mast lige her. 550 protester Ole Holdt står langt fra alene med sin frygt. Lillejuleaften begyndte han at samle underskrifter i protest mod masten. - Kommunen havde kun sendt byggeoplysningerne til 17 naboer og idrætsforeningen, men vi mente, at den ville berøre mange flere. I dag har vi fået over 550 underskrifter, og vi regner med at nå op på 1400 før indsigelsesfristen udløber 13. januar. Ifølge Ole Holdt frygter mange for strålingen fra masten. - De har hørt de forskellige meninger fra forskere og politikere og ved ikke, hvad de skal tro. Og så siger de nej. Vi vil ikke være forsøgskaniner her. Kan ikke sige fra Ole Holdt er selv meget opmærksom på strålingen fra mobiltelefoner. Netop derfor vil han ikke have en mast i baghaven. - Man kan gøre meget for at beskytte sig selv. Jeg prøver at tale så lidt i mobil som muligt. Men hvis vi får en mast, er det lige som med passiv rygning. Man har ikke nogen mulighed for at sige nej. Ud over sundhedsfaren er der også økonomiske årsager til protesten. - Andre steder har man oplevet at huspriserne er faldet mellem 10 og 40 procent. Det spiller selvfølgelig også ind, selvom det er mere politisk korrekt, at sige at det er sundhedsfaren, siger Ole Holdt. Ser ikke sundhedsrisiko Ifølge initiativtageren vil kommunens sagsbehandlere ikke se på de sundhedsmæssige problemer med masterne. -De ser det kun som en byggesag. Men vi håber på at politikerne i teknisk udvalg vil lade sig påvirke af underskrifterne og sørge for at bruge forsigtighedsprincippet her. For at indsamle de sidste underskrifter vil Ole Holdt arrangerer et borgermøde før indsigelsesfristen udløber 13. januar.