Via arkivskabet ud i det ydre rum

Det ligner slet ikke NASA i Houston - men det kan holde kontakt med satellitten

AALBORG:Der er langt fra Houston til Aalborg Øst - og der er endnu længere fra NASA's kontrolcenter til AAU's kontrolrum for satellitten SSETI Express. Fire hylder i et klaustrofobisk - men velordnet - arkivrum kombineret med en stor, hjemmebygget antenne oppe på taget; mere skal der ikke til. Ingen store kontrolrum med gigantskærm og ingen næsten endeløse rækker af computere og monitorer, men i stedet nogle radioer og skærme, der vil vække genkendelsens glæde hos mangen en radioamatør. Det ser ærlig talt ikke ud af ret meget, og indkøbsprisen ligger også adskillige cifre under, hvad amerikanske NASA eller europæiske ESA betaler for deres grej. Men udstyret i arkivrummet på Fredrik Bajers Vej 7A vil sammen med antennen sørger for den overjordiske kontakt, når SSETI Express bliver løftet ud af atmosfæren fra den russiske raketbase Plesetsk. Satellitten med det lidt specielle navn er blevet til i samarbejde mellem 14 europæiske universiteter. Initiativet stammer fra ESA, den europæiske rumfartsorganisation, og alle universiteter fik indbydelsen. Oprindeligt meldte over 20 sig, men antallet svandt ind til de 14 - og af dem har AAU tegnet sig for broderparten af arbejdet. I alt 22 studerende i Aalborg har taget del; en af dem, Karl Kaas Laursen, befinder sig i Plesetsk, hvor han deltaget i de sidste forberedelser. Raket gør nytte SSETI Express bliver løftet op af en Kosmos 3M-raket. Den er bygget til russiske atombomber, men i disse år efter Den Kolde Krig gør mange gamle mellem- og langdistanceraketter gavn som løfteraketter for civile satelliter. Foruden studentersatelliten skal tre andre satelliter med op. Foruden jordstationen i Aalborg (og en ditto i Svalbard, hvor SSETI Express lejer sig ind) har de studerende i Aalborg blandt andet fremstillet den computer, der styrer den 62 kg tunge satellit, ligesom den såkaldte altitudekontrol stammer fra AAU. Altitudekontrollen styrer satellittens bevægelser i forhold til jorden ved brug af magnetfelter, i øvrigt samme princip som Danmarks første satellit, Ørsted. Arbejdet med SSETI Express er sket med ekspresfart: Bare 14 måneder tog det at bygge satellitten. Normalt varer den slags flere år, men de mange forenede studenterkræfter betød hurtigt arbejde. Den lønnede arbejdskraft begrænser sig til nogle få administrative personer hos ESA, resten er foregået enten som projekter for de studerende eller som (ekstra)arbejde for i forvejen ansatte lærerkræfter og forskere. - Dog havde jeg ansat nogle af de studerende i sommerferien, hvor de både arbejde på SSETI Express og vores AAUSAT II. Der var 120.000 kroner til lønninger - men de arbejdede dobbelt så meget, som de fik løn for. Det var meget mere studierelevant, end hvis de havde haft sommerferiejob på en grillbar, siger lektor Jens Dalsgaard Nielsen, der leder Aalborg Universitets studentersatellitprogram. SSETI Express har mange finesser. Blandt andet rummer den tre meget små satellitter, kaldet cubesat, bygget af andre universiteter. De skal sendes i omløb fra studentersatellitten, en temmelig ny og uprøvet teknik. Om det hele virker, ved de studerende meget mere om et par timer efter opsendelsen. Syv kvarter efter takeoff passerer satellitten hen over Svalbard; kun 10 af de cirka 14 jordomgange i døgnet kan registreres fra Aalborg - men Svalbard ligger bedre, så der kan den følges hver gang. Jordstationen i Aalborg må vente endnu et par omgange á 93 minutter med at få kontakt. AAU's første satellit holdt sig i live i et par måneder - denne gang vil et halvt år gøre Jens Dalsgaard Nielsen "meget glad".