Viborg-reserver for stærke for Hobro

Navnestærkt mandskab slog reservespækket Hobro i Reserveligaen

Mathias Schlie og Hobros reserver tabte til Viborg. Foto: Michael Bygballe <i>Michael Bygballe</i>

Mathias Schlie og Hobros reserver tabte til Viborg. Foto: Michael Bygballe Michael Bygballe

VIBORG:Det er trods alt ikke alt, hvad fodboldklubben Hobro IK rører ved, der bliver til guld. Mandag tabte nordjydernes mandskab i Reserveligaen med 3-0 på udebane mod Viborg FF.

- Vi havde kun seks spillere med fra førsteholdstruppen, mens Viborg stillede med et meget stærkt hold med masser af superligakampe i benene, siger assistenttræner Michael Kryger.

Viborg kom tidligt foran 1-0, mens de to sidste scoringer blev sat ind i det sidste kvarter.

- I den mellemliggende periode var vi faktisk godt med, så vi fik bestemt noget ud af kampen, siger Michael Kryger.

Hobro var uden spillere som Jacob Tjørnelund, Christoffer Østergaard og Rune Hastrup, der blev sparet. Heller ikke Mikkel Thygesen eller Mikkel Beckmann kunne spille på grund af skader.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden