Fodbold

Viborg sponsorerer sig selv

Førerholdet i Viasat Divisionen, SAS Liga-nedrykkerne fra Viborg FF, har fået ny hovedsponsor. I mangel af bedre har den jyske klub valgt sit eget erhvervsforum - Viborg FF Erhvervsforum.

Løsningen er valgt for at få flere sponsorer til at melde sig til netværket. - Vi har skønnet, at det i fremtiden er meget vigtigt, at man har en solid platform at arbejde ud fra, og denne solide platform skal man primært hente i det lokale og regionale miljø, hvor ens hjertesponsorer befinder sig, som både kan se den gode forretning i et sponsorat, men som samtidig brænder for klubben og byen på samme måde, som vi gør, fortæller klubdirektør Morten Jensen. Målet er, at antallet af sponsorer over de kommende måneder skal stige fra 300 til 400. /ritzau/