Viborgs fysik slog Mors-Thys ungdom

Et ungt Mors-Thyhold havde nær overrasket mod Viborg

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Galleri - Tryk og se alle billederne.

THISTED:Det var lidt op ad bakke for Mors-Thys 2. divisionshold i herrehåndbold, da de lørdag mødte Viborg i Thy-Hallen. For ikke alene måtte de undvære tre normale ligaspillere, som af forskellige årsager var forhindrede, det viste sig også, at Viborg var kommet til Thy med et rigtig godt hold.

Men de unge spillere fra Mors-Thy, hvoraf den ældste kunne prale af en dåbsattest, der viste 21 år, spillede frisk til og i store perioder af kampen faktisk lige op med Viborg. Da der manglede otte minutter af kampen var stillingen således 20 - 20, men en dobbeltudvisning til Mors-Thy i slutminutterne betød, at Viborg trak fra og vandt.

Så selv om det på papiret burde have været en overkommelig opgave for Mors-Thy, så var træner Michael Sørensen faktisk rigtig godt tilfreds med sit holds præstationer:

- Jeg synes, mit unge hold fortjener ros for deres indsats. De leverede en god fight og kæmpede med det, de havde. Problemet var angrebsspillet, hvor vi blev lidt kyst af deres større fysik og scorede for lidt. Men vi stod rigtig godt i forsvaret, og så stod Thomas Aagaard en fantomkamp. Og med lidt held, så havde vi også fået point i dag. Men set over de 60 minutter, så var det fortjent nok, at Viborg vandt.

Næste weekend drager Mors-Thy til Aarhus for at møde Skovbakken.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.