Viborgs håndboldkvinder sejrer i Randers

Randers HK var længe foran hjemme mod Viborg HK, men det var udeholdet, der snuppede sejren til slut.

Viborg HK og Ida-Marie Dahl slog søndag Randers HK på udebane. (Arkivfoto) Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Viborg HK og Ida-Marie Dahl slog søndag Randers HK på udebane. (Arkivfoto) Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Viborgs håndboldkvinder var bagud med fem mål i første halvleg, men fik vendt kampen på hovedet og endte med at vinde 23-20 ude over Randers HK.

Med sejren har Viborg 12 point efter 9 kampe på sjettepladsen i den bedste kvindelige håndboldrække.

Randers har tre point færre på en ottendeplads. Det er de otte bedste hold, der går videre til slutspillet.

Randers var længe foran i kampen, og ikke en eneste gang i første halvleg var Viborg i teten.

Hjemmeholdet kom foran 7-2 og senere 9-4, men Viborg nåede at få reduceret til 9-11 inden pausen.

I anden halvleg lykkedes det Viborg at få vendt kampen, og pludselig var det udeholdet, som var foran med 15-12.

Randers svarede dog godt igen og var foran en enkelt gang mere ved stillingen 18-17, inden Viborg satte slutspurten ind og to point på kontoen.

I søndagens sene kamp vandt Aarhus United med 27-23 ude over bundholdet Skanderborg.

Med sejren har Aarhus United på syvendepladsen nu 11 point efter 10 kampe.

Skanderborg er på sidstepladsen blot noteret for to point efter de første ti spillerunder.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.