KV17 Jammerbugt

Viceborgmester på plads i Jammerbugt

Debutanten og spidskandidaten for Dansk Folkeparti, Per Vandkrog, går direkte ind som 1. viceborgmester

Den ny 1. viceborgmester fejrede i nat et flot resultat. Foto: Lars Pauli

Den ny 1. viceborgmester fejrede i nat et flot resultat. Foto: Lars Pauli

JAMMERBUGT:Efter en kort konstitueringsforhandling på omkring tyve minutter i nat, står det klart, at det er en ny, der tiltræder posten som 1. viceborgmester. Det er spidskandidaten for Dansk Folkeparti og den 71-årige kommunalbestyrelsesdebutant, Per Vandkrog, og han glæder sig over den fine titel.

- Det var alt, vi håbede på, da vi gik til forhandlinger, siger Per Vandkrog.

- Vi fik to mandater ligesom for fire år siden, så vi gik efter det samme i forhandlingerne. Og det fik vi!

Han fortsætter med at sige, at det er bittersød sejr, for ligesom for fire år siden, var Dansk Folkeparti millimeter fra at få et tredje mandat i kommunalbestyrelsen:

- Sidste gang var vi 26 stemmer fra et tredje mandat, og vi er faktisk lige så tæt på denne gang. Så vi er tilfredse, men vi havde håbet på bedre.

Per Vandkrog tilføjer, at den nuværende 1. viceborgmester, Anne-Mette Ulstrup fastholder sine pladser i social- og sundhedsudvalget samt børn- og ungeudvalget, mens han selv træder ind i økonomiudvalget.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.