Vicerektor ny rektor
Lars Jørgensen bliver ny rektor i Dronninglund
DRONNINGLUND: Dronninglund Gymnasiums bestyrelse har på et møde torsdag valgt vicerektor Lars Jørgensen til ny rektor på Dronninglund Gymnasium som efterfølger for Peter Hvid Jensen, der går på pension ved afslutningen af det nuværende skoleår.
Lars Jørgensen er født i Hou ved Hals i 1961. Han blev færdiguddannet som radiotelegrafist i forsvaret i 1983. Han havde imidlertid lyst til at uddanne sig videre; tog derfor studentereksamen på Aalborg Studenterkursus og læste samfundsfag og historie på Aalborg Universitet, hvor han blev færdig som cand. mag. i 1995.
Han blev ansat på Dronninglund Gymnasium i sommeren 1996, hvor han udover at være en dygtig underviser også hurtigt engagerede sig i skolens hele liv. Han har været tillidsrepræsentant, inspektor og siden 2008 vicerektor. Ud over skolens økonomi, som har været et af hans driftsområder, har han især engageret sig i skolens pædagogiske udvikling og samarbejdet med lokalområdets folke- og efterskoler bl.a. i Ny Nordisk Skole regi.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.