Vicevært slog døren ind til ulmende karklud
Beredskabets Indsats kunne klares med en kop vand
Opdateret 12. maj 2022 kl. 14:09
LINDHOLM: En resolut og handlekraftig vicevært i Lindholm Søpark fik onsdag morgen slået døren ind til en lejlighed, efter det var bemærket, at der kom røg ud fra en lejlighed.
Nordjyllands Beredskab i Aalborg rykkede også ud branden, som heldigvis ikke fik fat om andet end synderen: En karklud.
- Lejligheden beboere var taget afsted på arbejde, og familiens barn var taget i skole. Det viste sig, at en karklud lå på komfuret, som af en eller anden grund var blevet tændt. Så det var det, man kalder en ulmebrand, fortæller indsatsleder René Kærup fra Nordjyllands Beredskab i Aalborg.
Udrykningen krævede altså ikke en større indsats af beredskabet.
- Nej, der var ikke meget brand. Der skulle en kop vand på karkluden, siger René Kærup.
- Det var godt, viceværten var så handlekraftig, tilføjer han.
Alarmen til 112 indløb klokken 7.24.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.