Viden med til at forebygge og helbrede

Måske rækker det med samtaler, måske skal der medicin til - men stort set alle depressioner kan helbredes, skriver Jes Gerlach

Hvad er depression? Vi kender alle til at være nedtrykte og kede af det. Det kan være, at noget er gået os imod, at vi er dumpet til en eksamen, eller at vi er blevet forbigået på arbejdspladsen. Eller vi kan have været udsat for en sorg – f.eks. ved at miste en, vi holdt af. Det er noget, der rammer os alle før eller senere. Men det er ikke det, der forstås ved en depression. En depression er typisk en længerevarende følelse af uforklarlig tungsind, overvældende træthed og håbløshed. Man føler, at man ikke slår til, at man ikke kan overkomme de ting, man plejer. Man mangler selvtillid og gå-på-mod og kan ikke koncentrere sig og tage beslutninger. Ofte har man svært ved at sove om natten eller mangler appetit. Dertil kommer angst, selvbebrejdelser og måske skyldfølelse, uden at man rigtig forstår hvorfor. Tankerne kan begynde at kredse om døden, og selvmord kan fremstå som den bedste løsning, for en selv, for familien og for arbejdspladsen. Sommetider kan en depression være mindre typisk. Den kan fx gemme sig bag fysiske symptomer som træthed og hovedpine, bag irritabilitet og vrede eller bag ubeslutsomhed og hukommelsesproblemer. Disse atypiske depressioner kan være lige så belastende som de mere typiske, men de kan være sværere at opdage og behandle. HVORFOR ER det så alvorligt? Depression er en meget hyppig sygdom. Man regner med, at hver femte af os på et eller andet tidspunkt i livet udvikler en depression. Kun angst og misbrug (af alkohol, medicin eller stoffer) forekommer lige så hyppigt – og er undertiden sammenfaldende med depression. Derimod ses en sygdom som skizofreni hos en ud af hundrede. Depression kan have alvorlige konsekvenser for et helt livsforløb. Den første depression opleves ofte, når man er mellem 20 og 30 år. Hos mindst to trediedele vil den vende tilbage og i flere perioder gennem livet "slukke lyset" i nogle måneder. I nogle tilfælde kan depression blive kronisk, specielt hvis man ikke får en ordentlig behandling. DET BETYDER, at en depression kan sætte sit mørke stempel på hele livet. Den kan f.eks. føre til, at man ikke får den uddannelse og det job, man ellers ville have fået, og at man ikke får den kæreste og det familieliv, man havde drømt om. Depression er således en af de sværeste sygdomme, der findes. En undersøgelse af livskvalitet har vist, at nok nedsættes livskvaliteten hos mennesker, der har kropslige og andre psykiske sygdomme, men det er ikke nær så meget som ved depression. Hvis man får en depression sammen med en kropslig sygdom, ryger livskvaliteten helt i bund. HVORFOR BLIVER man deprimeret? Nogle mennesker er mere tilbøjelige til at blive deprimerede end andre. Det kan skyldes noget arveligt, at ens far eller mor var deprimerede, og man har overtaget nogle af deres "depressions-gener". Det kan også skyldes ulykkelige barndomsforhold, svigt i omsorg og kærlighed. Måske har man nogle karaktertræk, der gør en særlig følsom over for depression, f.eks. perfektionistiske træk eller skøbelige træk og mangel på selvtillid. Det er forhold, man kan få bearbejdet i samtaleterapi, hos en psykolog eller psykiater. Men derudover er der naturligvis en række ydre forhold, der gør sig gældende. Ydre belastninger, en arbejdsmæssig nedtur, afskedigelse, arbejdsløshed, opløsning af parforhold m.v. Sådanne begivenheder kan udløse en depression. ENDELIG SKAL nævnes en række livsstilsfaktorer, der kan øge risikoen for at få en depression: stress, usund levevis, mangel på lys og motion, uregelmæssig søvn, for meget alkohol og visse medikamenter (betablokkere, prednisolon, benzodiazepiner m.v). Det er vigtigt, at vi mennesker er opmærksomme på disse enkle forhold, så vi kan forsøge at ændre levevis, hvis vi begynder at få depressive symptomer. HVORFOR ER information så vigtig? Depression er noget mærkeligt noget. Man lægger ikke mærke til den i begyndelsen. Den kommer snigende "som en tyv om natten". Man tror, det er éns egen skyld, og at det er noget, man selv må finde ud af. Men er man først deprimeret, kan man ikke finde ud af noget som helst. Man erkender ikke tilstanden som en sygdom, som noget der kræver behandling eller hjælp udefra. Andre må derfor træde til. Mange plages også af den tabuisering, der stadig gælder, når vi taler om psykiske sygdomme. "Hvad vil naboen ikke tænke, hvis de hørte, at jeg fik lykkepiller eller gik til psykolog?" Eller arbejdsgiveren og arbejdskammeraterne. Mange sygemeldinger skyldes depression, men tit står der noget andet på papiret, måske influenza eller ondt i ryggen. ENDELIG må man ikke glemme, at den deprimerede på en måde er fastlåst i sin sygdom. Han/hun orker ikke at gøre noget: blot det at tage telefonen og aftale tid med lægen kan være uoverkommeligt. Det er derfor de pårørende eller arbejdskollegerne, der må træde hjælpende til. Prøve at overvinde modstanden og være med til, at en behandling kommer i stand. Derfor er oplysning vigtig. For at symptomerne genkendes af den deprimerede og omgivelserne, og for at den deprimerede kan forstå, at der er tale om en regulær sygdom, som kan kureres. Måske rækker det med samtaler. Måske skal der skabes orden i nogle frustrerende forhold på arbejdspladsen eller i hjemmet. Måske skal der medicin til. Det er forskelligt fra person til person. Men generelt gælder, at stort set alle depressioner kan helbredes. DET ER den information, der i det kommende halve år vil blive tilbudt alle borgere i Nordjyllands Amt. Amtet, med amtsborgmesteren i spidsen, har i samarbejde med PsykiatriFonden etableret en baggrundsgruppe bestående af kendte og respekterede mennesker fra Nordjylland og planlagt en lang række tiltag, der skal skabe opmærksomhed, viden og åbenhed omkring depression og psykisk sygdom. Se indsatsens logo på billedet. Det er startet med et brag af et åbningsarrangement på Aalborg Teater i tirsdags, 3. februar. Derefter bliver der arrangeret informations- og debatmøder i amtet, på biblioteker, rådhuse og institutioner. Skolerne får besøg af PsykiatriFondens InformationsBus, der som et andet rullende klasseværelse kører rundt i Nordjyllands Amt og skaber synlighed og nedbryder tabuer om psykisk sygdom hos børn og unge. EN SÅDAN indsats er naturligvis i høj grad afhængig af amtets egne borgere. Jo flere der arbejder med, jo større effekt. Aviser, skoler, arbejdspladser, institutioner af enhver art, offentlige og private. Folk, der har behov for at tale om depression eller andre psykiske sygdomme, kan kontakte PsykiatriFondens TelefonRådgivning: 39 25 25 25, man-fre 11-23, lør-søn 11-19. Det er værd at tænke på, at al liv går gennem det psykiske øje. Indlæring i skolen, arbejdsglæde gennem livet, harmoni i hjemmet – det afhænger alt sammen af det psykiske øje. Hvis dette øje er formørket af depression, er der ingen indlæring, ingen arbejdsglæde, intet socialt liv eller familieliv. PsykiatriFondens Landsindsats mod Depression arbejder for at holde det psykiske øje klart og åbent. Lad det blive en succes i Nordjylland. Jes Gerlach er psykiater, overlæge, dr. med. og formand for PsykiatriFonden. Hjemmeside: www.psykiatrifonden.dk