EMNER

Video af forhør på Guantanamo

For første gang er der offentliggjort billeder fra et forhør af fanger i den amerikanske fangelejr i Ingenmandsland på Guantanamo-basen. Scanpix

For første gang er der offentliggjort billeder fra et forhør af fanger i den amerikanske fangelejr i Ingenmandsland på Guantanamo-basen. Scanpix

TORONTO:For første gang nogensinde nåede videooptagelser af et forhør på den amerikanske Guantanamo-base i går ud til offentligheden. Billederne er fra 2003 og viser den dengang 16-årige canadiske statsborger Omar Khadr, der bliver forhørt af en canadisk efterretningsagent. - Hjælp mig. Dræb mig, siger Khadr på et tidspunkt under forhøret med ansigtet begravet i hænderne. Han blev taget til fange i Afghanistan i 2002 og er anklaget for at have kastet en håndgranat, som dræbte en amerikansk soldat. Optagelserne blev filmet med et kamera skjult i en ventilationsskakt, og de nu offentliggjorte ti minutters video er kun en del af en i alt fire timer lang video med vedholdende afhøringer af Omar Khadr. Det er hans advokater, der har sørget for, at billederne blev givet til avisen Toronto Star, som har lagt dem ud på avisens hjemmeside. /ritzau/AP