Video afslører ballademagere

25. oktober 2008 06:00

GREVE: Greve Kommune vil nu sætte videokameraer op i Askerød-bebyggelsen i Hundige for at "skabe tryghed" i den uroplagede bydel. Samtidig øges antallet af medarbejdere på gadeplan fra tre til syv for at tackle konflikter i opløbet. - De skal gå på gaden og hjælpe til med at sluse de unge ud i ungdomsskoler og idrætsklubber, så de får en positiv fritid og ikke render rundt og laver ballade, siger 1. viceborgmester Brigitte Klintskov Jerkel (K). Udmeldingen kommer efter en urolig torsdag nat i Askerød, hvor en sammenstimlet gruppe af 20 til 30 unge stak ild på knallerter, dæk og indkøbsvogne. /ritzau/

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...