Video: Politiet efterlyser knivrøver

Gerningsmand var iført sort plastiksæk, da han begik røveri mod Kiwi i Aalborg - se video af røveriet

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Foto: Nordjyllands Politi

AALBORG:Nordjyllands Politi udsender nu foto og en overvågningsvideo af den mand, som iført en sort plastiksæk røvede Kiwi Supermarked på Nøhr Sørensens Vej i Aalborg torsdag 25. april kort før klokken 22.

Se videoen her

- Der blev fredag 8. marts også begået røveri mod samme butik, og der kan meget vel være tale om samme gerningsmand, siger vicepolitikommissær Ole Jensen.

Fremgangsmåden er nemlig den samme.

Truer med kniv

Gerningsmanden er iført en sort plastiksæk over sin jakke, og hovedet er skjult af en hue. Med en kniv truer han ekspedienten til at åbne kassen og udlevere penge, som puttes i en medbragt plastikpose.

Derefter løber manden fra butikken.

Han beskrives til at være mellem 20 og 30 år, og er 160 til 170 centimeter høj. Han taler gebrokkent dansk.

Sort tøj

Han var i klædt iklædt sorte sko, sort fleece jakke samt sorte handsker. Hovedet var gemt i en sort maskering, hvor der er klippet hul til øjnene.

Manden har brune øjne samt brun hud omkring øjnene.

Røveren medbragte en Superbest pose samt en 10 til 15 centimeter lang dolk, som buede opad i spidsen.

Nordjyllands Politi tager mod oplysninger på telefon 1-1-4.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.