Demens

Video: Se ny nordjysk demenslandsby fra luften

Aalborg Kommune har sendt en drone i luften for at give et unikt indblik i Tornhøjhavens arkitektur

Tornhøjhaven demensplejehjem klar til indflytning. Foto: Michael Bo Rasmussen / Baghuset

Tornhøjhaven demensplejehjem klar til indflytning. Foto: Michael Bo Rasmussen / Baghuset

AALBORG:Tornhøjhaven i Aalborg Kommune er ikke bare et demenscenter. Det er en hel demenslandsby med egen café, butik og hovedgade, hvor mennesker med en demenssygdom kan færdes i et trygt miljø.

Læs mere under videoen
Video: Michael Bo Rasmussen, Baghuset Pressefoto

Demenscentret Tornhøjhaven har én indgang. Boligerne er forbundne, selvstændige punkthuse i en og to etager, som sammen danner et lukket og trygt landsbymiljø. Den arkitektoniske idé tager afsæt i enfamiliehuset og landbyens hovedgade giver referencer til en blanding af hjem, butiksfacade og grønne oaser med stier, bakkelandskaber og vandløb.

De store, lukkede udeområder rummer mulighed for at følge årstidernes gang, og indbyder til aktiviteter, som kan styrke beboernes mentale og fysiske helbred. Sansehaverne kan bringe erindringer frem og stimulere sociale fællesskaber.

Tornhøjhaven demensplejehjem klar til indflytning. Foto: Michael Bo Rasmussen / Baghuset

Tornhøjhaven demensplejehjem klar til indflytning. Foto: Michael Bo Rasmussen / Baghuset

Tornhøjhaven rummer i alt 72 boliger. Boligerne er designet specielt til mennesker med demenssygdom i svær grad, som har behov for omgivelser, der tager højde for deres nedsatte evner til at orientere sig, finde rundt og genkende rum, inventar og deres anvendelse. Det er arkitektfirmaet Friis & Moltke, som har tegnet Tornhøjhaven.

- Det er en drøm, der går i opfyldelse, når de første beboere i dag flytter ind på Tornhøjhaven, siger rådmand Jørgen Hein fra Ældre- og Handicapforvaltningen og fortsætter: En drøm om at skabe den bedste hverdag for mennesker med svær demens i omgivelser, som guider og støtter den enkelte i at leve så selvstændigt som muligt. Det er en drøm om at maksimere den enkeltes livskvalitet i højt specialiserede rammer, fortæller Jørgen Hein.

Beboerne på Tornhøjhaven flytter ind gradvist fra juni og hen over efteråret 2018. Den officielle indvielse finder sted den 5. oktober 2018.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst