Tyverier

Video skal stoppe indbrud hos skræmte ældre

Endnu en stribe indbrud hos ældre plejehjems-beboere i Skalborg har skabt frygt. Nu vil de have videoovervågning.

Nu skal der opsættes videoovervågning ved plejeboligerne i Sofiegården, hvis det står til personale og de ælre beboere. Arkivfoto

Nu skal der opsættes videoovervågning ved plejeboligerne i Sofiegården, hvis det står til personale og de ælre beboere. Arkivfoto

Natten til tirsdag brød tyve igen ind hos plejehjemsbeboere i Sofiegården i Skalborg. Denne gang gik det ud over fire ældre, heriblandt en kvinde på 101 år. Hun blev frastjålet alle sine smykke, som ellers var låst inde i en pengeboks. Beboerne lå og sov, da tyve med koben brød ind - og larmen vækkede beboerne, fortæller Birgitte Christensen, leder af Sofiegården. 101-årig ulykkelig - mistede alle sine smykker Det er langtfra første gang, der er indbrud i plejeboligerne, og det skaber både frygt og bestyrtelse. Den 101-årige kvinde, som blev frastjålet alle sine smykker, er meget berørt efter nattens indbrud, fortæller Birgitte Christensen. Det samme er nattevagten på centret. Hun oplevede igen at stå ansigt til ansigt med en indbrudstyv, der havde et koben i hånden. Og det var formentlig samme tyv, som tidligere har begået indbrud i plejeboligerne. Tyvene opbrød pengebokse hos fire af de ældre beboere. Nogle af de ældre er svagelige og kan ikke selv rejse sig, og derfor skaber disse inbrud ekstra utryghed. Hastemøde om videoovervågning Nu har beboerne og medarbejderne på Sofiegården fået nok. De ønsker videoovervågning i håb om, at det kan holde tyve væk. I dag, tirsdag, mødes Sofiegårdens leder med Hasseris Boligselskab, der ejer plejeboligerne. Det sker for at få ja til opsætning af videoovervågningen. - Jeg har fået tilbud på, hvad det koster med videoovervågning. Det hele er klart, siger leder Birgitte Christensen. Sparsomt signalement Nordjyllands Politi har kun et sparsomt signalement af den ene tyv: Han er ca.160-165 centimeter høj, spinkel og mørk i huden. Han var iført en parkacoat med pelskrave. Politiet vil gerne høre fra eventuelle vidner på telefon 114.