THISTED: Et indbrud i en lejlighed på Munkevej i Thisted fredag eftermiddag blev tirsdag eftermiddag opklaret ved hjælp af en video fra en nærliggende overvågning.
Betjente fra Thisted Politi kunne efter få sekunder sætte navn på den person, som man kunne se på videoen og tirsdag klokken 14.14 klappede håndjernene om håndleddene hos en 61-årig mand fra Thisted.
- Han erkendte delvis, siger politikommissær Christian Toftemark og forklarer, at fordi den 61-årige var i prøvetiden efter en tidligere dom for blandt andet tyveri, bliver han fremstillet i et grundlovsforhør onsdag eftermiddag.
- det kan måske ende med en straksdom, siger Christian Toftemark.
Ved indbruddet fredag blev der stjålet en del kontanter og smykker, men politiet har indtil videre kun fået fat i nogle af værdierne.
chat_bubble keyboard_arrow_down keyboard_arrow_up
Log ind