Videre med mølleplan
Politikere skal tage stilling til, om arbejdet med kommunens vindmølleplan kan fortsætte uden målinger af lavfrekvent støj

Et område ved Egebaksande i den vestlige del af den udtørrede Sjørring Sø indgår som et af ialt syv områder, der arbejdes med i kommunens vindmølleplanlægning.Arkivfoto: Jens Fogh-Andersen
Kan arbejdet med Thisted Kommunes vindmølleplan fortsætte uden der er lavet beregninger af påvirkningen af den lavfrekvente støj hvor hvert af de syv områder, der indgår i planen. Målinger af lavfrekvent støj kan og skal i så fald først foreligge, når der skal udarbejdes kommuneplantillæg, lokalplan og VVM-redegørelse for hvert af de syv områder. Det spørgsmål skal drøftes, når kommunens udvalg for miljø og teknik, MTU, mødes i næste uge. Thisted Byråd har under arbejdet med vindmølleplanen holdt fast på, af der skal laves beregninger af lavfrekvent støj for hvert af de syv områder, der indgår i planarbejdet. Beregningerne af den lavfrekvente støj har afventet folketingets godkendelse af en ny bekendtgørelse om støj fra vindmøller. Den trådte i kraft 1. januar i år.. Derfor blev ansøgerne for hvert af de syv områder, der indgår i planlægningen bedt om at indsende beregninger for den lavfrekvente støj. Fristen blev i første omgang sat til 25. januar, men blev forlænget til 9. februar. En række henvendelser til forvaltningen viste imidlertid, at flere ansøgere til mølleprojekter i de syv områder ikke kan lave støjberegningerne. Årsagen er, at inden af de godkendte vindmølleleverandører til det danske marked hidtil har haft lavfrekvent støj med som en parameter i forudsætningen for en byggetilladelse, men fabrikanterne arbejder på at skaffe tallene for de aktuelle mølletyper. For at komme videre i vindmølleplanlægningen beder forvaltningen politikerne tage stilling til, hvilke af de de syv områder, der indgik i sidste års offentlige høring af vindmølleplanen i perioden fra 12. januar til 9. marts, det er muligt at arbejde med under hensyntagen til de kommentarer og der i offentlighedsfasen.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.