Farsø

Vidne til røveri: Betjente bar skudsikre veste

Karina Tolstrup fra Farsø var ikke i tvivl om alvoren, da hun tirsdag var vidne til anholdelsen af røver i Farsø

Arkivfoto

Arkivfoto

FARSØ:For Karina Tolstrup fra Farsø fik arbejdsdagen et kedeligt tvist, da hun på første hånd oplevede anholdelsen af den mand, der tirsdag eftermiddag begik røveri i Den Jyske Sparekasse i Farsø.

Fra sin butik "Lille Frø" på Søndergade havde hun frit udsyn til den busstation, som røveren efterfølgende flygtede til og forskansede sig i en bus, hvor passagerer og chauffør nåede at komme ud i tide.

- Jeg har haft butik her i fire år, og jeg har aldrig oplevet, politibiler komme kørende så hurtigt. Og da jeg så, at betjentene havde skudsikre veste på, var jeg godt klar over, at det her ikke var helt normalt, fortæller Karina Tolstrup.

Ifølge Karina Tolstrup var der en del mennesker - herunder også børn - på busstationen, da hændelsen fandt sted. Hun fortæller, at betjentene hurtigt fik overmandet røveren og lagt ham i håndjern. Alligevel kan hun ikke lade være med at tænke på, hvad situationen kunne have udviklet sig til.

- Der er mange butikker i området, og han kunne jo være løbet ind hvor som helst. Som mor kan jeg heller ikke lade være med at tænke på alle de børn, der cykler frem og tilbage gennem byen.

- Det er rystende, at sådan noget kan finde sted i vores lille, trygge samfund, siger Karina Tolstrup.

Røveriet i Farsø blev anmeldt klokken 14.55 tirsdag.

Nordjyllands Politi har endnu ikke frigivet nye informationer om gerningsmanden.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst