Overfald

Vidner søges efter overfald på 14-årig ved Espergærde

Nordsjællands Politi vil gerne høre fra personer, der kan hjælpe med at opklare et overfald i skovområde.

politi Foto: Free/Colourbox

politi Foto: Free/Colourbox

En 14-årig pige blev lørdag eftermiddag overfaldet, da hun var ude at løbe en tur i et skovområde ved Espergærde.

Hun slap uskadt fra overfaldet, men derfor vil Nordsjællands Politi alligevel meget gerne høre fra personer, der kan hjælpe med at finde gerningsmanden.

Overfaldet skete ved Hornbækvej tæt på Kongevejen, og overfaldsmanden skulle være mellem 30 og 40 år.

Han har brunt, kort hår, var iført en sort t-shirt og bar cowboybukser.

Politiet har foretaget tekniske undersøgelser og håber, at de også kan hjælpe til med at udpege, hvem der overfaldt pigen.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.