Danmark

Vidste du?

At modeskaberen Holger Blom fik mordtrusler i forbindelse med grand prix¿et i 1959. Han havde lavet kjolen, som Birthe Wilke havde på, da hun skulle repræsentere Danmark, og fik skyld for, at hun kun opnåede en femteplads. At teksten til ¿To lys på et bord¿ fra 1960 blev skrevet i sidste øjeblik og på en nat. Der deltog syv sange i det danske grand prix det år, og ¿To lys på et bord¿ fik slet ingen placering. At første gang, der var dansere med i et grand prix, var i 1966. At Mabel i 1978 vandt en så overbevisende sejr med ¿Boom Boom¿, at de bolde, der skulle fordeles i seks rør på pointtavlen, havde svært ved at dumpe ned. Det betød, den direkte tv-udsendelse blev næsten en time længere end planlagt. At Kim Larsen i 1979 var med i grand prix¿et med ¿Ud i det blå¿. Sangen fik en tredjeplads. Vinder blev i øvrigt Tommy Seebach med ¿Disco Tango¿. At sangeren Jørgen Klubien i 1981 optrådte til grand prix på krykker og med højre ben i gips. Sangens titel var meget passende ¿En tragisk komedie¿. Kilde: DR og Jørgen De Mylius: ¿Det danske Melodi Grand Prix 1957-2000¿