EMNER

Vidtfavnende fordomme

Anders Samuelsen mener, at vi går i strækmarch, en ivrig læserbrevsskribent, at vi er støbt i beton og uimodtagelige for al "fornuft" - og i søndagsavisen anklager Venstres Karsten Lauritzen os så for at skifte mening i tide og utide.

Lad mig sige det sådan: Det er sgu ikke let at leve op til alle de borgerliges fordomme. SF har sammen med S dannet grundstammen i den opposition, der forhåbentligt meget snart fører Danmark tilbage på det spor, hvor anstændighed, menneskelighed, fællesskab og respekt for miljøet igen bliver toneangivende. For ikke hele tiden at blive skudt i skoene, at oppositionen ikke kan enes om noget som helst, har vi på forhånd indgået en række aftaler - eller kompromiser om man vil. Vi har i den forbindelse forpligtet os på en række punkter, som bestemt ikke alle er SF-livretter, men som er en nødvendig pris for at skabe det regeringsfundament, som på en lang række andre områder vil føre til store og nødvendige fremskridt. Derfor har vi bl.a. accepteret 24-årsreglen og fredning af boligbeskatningen. Det er den slags politiske kompromiser, der er nødvendige, hvis flere partier skal deles om ansvaret. Så vidt jeg ved, er det også det, V, K og O har gjort igennem de sidste 10 år, eller hva', Karsten Lauritzen? Hvordan var det med Venstre og efterlønnen? Et halvt år før efterlønnen var Løkkes slagnummer i nytårstalen, forsikrede I, at den ikke skulle røres? Da VKO trådte til, skulle Auken grønne bevægelse bremses, seks år senere var der pludselig ingen grænser for, hvor grønne I skulle være, og nu hvor landbrugets Teaparty-bevægelse træder på traktorpedalen, så er I atter på vildt tilbagetog. For få uger siden afviste I, at det var nødvendigt med en tilbundsgående undersøgelse af sagsbehandlingskulturen i integrationsministeriet, skønt alle andre kunne se, den var rygende gal, nu har I selv iværksat den. Eksemplerne på Venstres slingrekurs er mangfoldige. Men kunne en del af den måske skyldes, at I (gudskelov) ikke råder over 90 mandater? Og lige til sidst en kommentar til den evige floskel om, at "SF'ere drømmer om at køre ministerbil". Jeg tror ikke ministerbiler fylder meget i våde SF-drømme (den slags tror jeg, andre segmenter går meget mere op i, men det ved du sikkert mere om, Karsten) - nej, i SF har vi bare et brændende ønske om at få ministerbilerne op af den muddergrøft, som en stor flok skiftende VK-ministre har parkeret dem i - med hele nationen på anhængerkrogen.