Thise

Vielse ved helligkilde

Ønske om at opføre en bygning ved Vor Frue Kilde

Vor Frue Kilde skal nu også danne rammen om vielser i det fri. Foto: Henrik Louis

Vor Frue Kilde skal nu også danne rammen om vielser i det fri. Foto: Henrik Louis

THISE:Det er et ønske om et sted til udendørs vielser ved Thise Kirke. Menigheds- rådet ved De4Kirker har søgt Brønderslev Kommune, Fredningsnævnet med flere om tilladelse til at etablere et sted ved Vor Frue Kilde for foden af Thise Bakker, hvor der kan foretages vielser, og samtidig skal i hvert fald præst og brudepar sidde/stå i tørvejr, lige meget, hvordan det danske vejr udarter sig.

Den overdækkede bygning skal efter planen være i stil med den bygning, der er på parkeringspladsen på Kirkebakken. Det er planen at der skal kunne parkeres ved Digterstien, idet der er en sti til Vor Frue Kilde.

Der holdes hver sommer udendørs gudstjeneste ved Kilden.

Fredningsnævnet skal på onsdag kigge på området, og her er indbudt en række organisationer - Miljøstyrelsen, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Dansk Botanisk Forening, Aalborg Stift med flere.

Vor Frue Kilde havde ifølge gamle beretninger helbredende virkning. Området er i 2014 blevet restaureret, og der er opsat bænke, så man kan få et hvil på spadsereturen ved kirken, der har haft en meget noget skjult tilværelse. Frem til 1915 blev der holdt kirkemarkeder ved Vor Frue Kilde.

Sagnene om Vor Frue Kilde fortæller, at mange søgte hertil, specielt sankthansaften, vare for at få en tår af kildevandet. Ifølge sagnene havde kildevandet en helbredende virkning på den sygdom, man havde.

Selv raske og friske valfartede til kirken, for vandet havde - ifølge beretningerne - en forunderlig kraft til at beskytte mod ånder hele året igennem.

Men kilden blev kastet i vanry, da der blev kastet et lig ned i brønden. Det fortælles, at der boede en løjtnant i Thise. Han slog en mand ihjel. For at ingen skulle tillægge ham skylden for denne ugerning, kastede han liget over en grå hest, som han trak den op til kilden, og kastede liget i kilden. I 1921 blev der rejst en mindesten ved kilde.

Thise Kirke kaldes også Vor Frue Kirke. Det er en følge af den store betydning, som Jomfru Maria har haft gennem kirkens historie.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst