Erhvervspolitik

Vietnams økonomi har lagt sig i overhalingsbanen

Dansk erhvervsliv har for alvor fået kig på Vietinam 30 år efter krigens afslutning

Af Ritzaus medarbejder Frank Jørgensen VIETNAM: Fattigt, ja, men det varer ikke ved. Vietnams økonomi buldrer frem, og det i et tempo, der får dansk erhvervsliv til at se Vietnam som et land med muligheder på linje med nabolandet Kina, som alle ellers flokkes om i denne tid. Lørdag er det 30 år siden, at Vietnamkrigen sluttede, og siden da er Vietnam gået fra at være isoleret og udbombet til et land med et potentiale, der er begyndt at blomstre. Fortsat lav indkomst Befolkningen er mere end fordoblet siden krigen til nu 83 millioner mennesker, og de får noget fra hånden. De unge har bevæget sig fra rismarkerne og ind på universiteterne, mens det kommunistiske styre - Vietnam er et af verdens få kommunistiske lande - har tilladt, at en privat og liberalistisk sektor er i fuld gang med at cementere sit fodfæste. Økonomien vokser i øjeblikket med omkring 7,7 procent, og i Asien overgås det kun af Kinas vækst på ca. ni procent. - Vi regner Vietnam som et af flere alternativer til Kina, når det gælder overvejelser om etablering eller outsourcing for danske virksomheder, siger Jens Alsbirk, der er Asienansvarlig i Dansk Industri. Foreløbig er der dog ikke mange penge mellem de vietnamesiske hænder. Den gennemsnitlige indkomst er stadig lav - blot to dollar om dagen per indbygger. Men der er stor forskel på indkomsten i byer som Ho Chi Minh Byen, det tidligere Saigon, og så landdistrikterne. I Ho Chi Minh er indkomsten næsten fire gange højere, og generelt er det den sydvietnamesiske millionby og nærliggende provinser, som er Vietnams økonomiske kraftværk. Området står for 40 procent af landets bruttonationalprodukt, 58 procent af industriproduktionen og 70 procent af eksporten. Plads til mere vækst Det er et vækstmarked, der har fuld fart på, og det er ikke kun danske virksomheder, der har opdaget det. Vietnam er ombejlet. Forleden åbnede det norske teleselskab Telenor et kontor i hovedstaden Hanoi for at forberede sig på den eksplosive vækst, der er på vej i telemarkedet. I øjeblikket har blot fem procent af vietnameserne mobiltelefon. En delegation politikere og erhvervsfolk fra den tyske delstat Mecklenburg-Vorpommern har i denne uge været på besøg og har med regeringen aftalt øget samarbejde inden for områder som skibsbyggeri og bioteknologi. Men danskerne kan også, og det har danskerne kunnet længe. I 1994 blev Vietnam programsamarbejdsland for Danida, der så målrettet hjælper med udvikling af landet. Det har givet Danmark et godt ry, som også gavner erhvervslivet. Carlsberg har siden 1993 brygget øl i Vietnam, FLSmidth har i den seneste halve snes år fået betydelige ordrer i Vietnam, bl.a. en kontrakt tidligere i denne måned på en cementfabrik til en værdi af kr. 850 mio. kr. Carl Bro etablerede i 2003 et datterselskab i Vietnam, hvilket gør det betydeligt lettere at byde på store rådgivningsopgaver i forbindelse med bl.a. infrastrukturprojekter. For nylig fik A.P Møller-Mærsk som den første udenlandske virksomhed licens til at drive søtransport og logistik i Vietnam. Normalt har udenlandske virksomheder kun adgang til forretningsdrift i Vietnam via alliancer, hvor den vietnamesiske partner har 51 pct. af ejerskabet. Men Mærsk har fået lov til at drive forretning alene, hvilket er endnu et tegn på, at det stive system er ved at blive brudt op. Danmark har underskud i handlen med Vietnam. I 2003 eksporterede Danmark varer for 456,6 mio. kr. til Vietnam, der sendte varer for 735,8 mio. kr. retur. Men underskuddet bekymrer ikke Dansk Industri. - Vi er udmærket tilfredse. Det vigtigste er, at samhandlen er stigende, siger Jens Alsbirk, der også påpeger, at en stor del af den danske import er produkter, der videreeksporteres, såsom f.eks. fisk, skaldyr og havemøbler. Fra dansk side er det overvejende maskiner til industri og landbrug, der sendes Vietnam. Reformer vinder frem Det kommunistiske regime i Hanoi tog de første spæde skridt mod reformer i 1986, og specielt i slutningen af 1990'erne kom der mere fart på. Det betyder ikke, at landet nærmer sig vestlige værdier. Det private erhvervsliv opmuntres, mens personlig frihed og menneskerettigheder halter bagefter. Det er noget, som USA har hæftet sig ved, og det kan skabe problemer for Vietnams bestræbelser på at blive medlem af Verdenshandelsorganisationen (WTO). I år 2000 tog Vietnam to store skridt, der har sat skub i væksten. Der blev indført en lovgivning, som gjorde det lettere at danne privat virksomhed, og det anslås, at der siden da er etableret 140.000 private firmaer. Samme år overvandt USA og Vietnam mange års fjendskab og mistro, da der blev indgået en handelsaftale. Den har medført, at USA er blevet Vietnams største eksportland. Af den samlede eksport på 25 mia. dollar om året køber USA for seks mia. dollar. Totalt set havde Vietnam i 2004 et handelsunderskud på 5,5 mia. dollar. I 2003 indgik Vietnam og EU en handelsaftale, som også ventes at sætte skub på samhandlen. Presset på den gamle kommunistledelse i Hanoi for at øge reformtempoet er hele tiden stigende i takt med den økonomiske udvikling, og gør regimet noget ved sagen, kan det få økonomien til at lette yderligere. Det anslås, at regeringen spenderer omkring halvdelen af de offentlige investeringer på ca. 4200 statsvirksomheder, der næsten alle giver underskud. Vejen til WTO går også over flere reformer, herunder ejerstrukturen i virksomheder. Nyhedsmagasinet Newsweek fortæller om en uafhængig gennemgang af 262 handels- og investeringlove, som viser, at mindst 50 af dem skal ændres radikalt eller helt skrives om, hvis de skal accepteres af WTO. /ritzau/