Viggo Mortensen nomineret til Golden Globe

Film 17. december 2011 15:06

Når statuetterne bliver uddelt til Golden Globe i januar, kan den dansk-amerikanske skuespiller Viggo Mortensen være heldig at tage en med hjem. Han er nemlig nomineret i kategorien Bedste Birolle for sin rolle i filmen "A Dangerous Method", hvor han spiller ingen ringere end psykoanalytiker Sigmund Freud. Filmen handler om én af Freuds elever - Carl Jung, der bliver spillet af Michael Fassbender - der indleder et forhold til en af sine kvindelige patienter. Den kvindelige patient bliver spillet af Keira Knightley. I kategorien Bedste Birolle er også Albert Brooks, der spillede med i Nicolas Winding Refns film "Drive" nomineret. Prisen kan også gå til Kenneth Branagh for hans rolle i "My Week with Marilyn", til Jonah Hill for rollen i "Moneyball" eller til Christopher Plummer, der spiller med i "Beginners"./ritzau/

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...