Vigtig begyndelse for Afrika

Selv om beløbet - 250 milliarder kroner - virker umådelig stort, så er handlingen alligevel kun en begyndelse, når verdens rigeste lande, de såkaldte G8-lande, har besluttet at eftergive 18 fattige afrikanske og latinamerikanske lande deres gæld. Med tiden kan yderligere 20 lande blive omfattet af aftalen og slippe for en gæld på omkring 90 milliarder kroner. Initiativet stammer fra den britiske regering, som fik opbakning, da finansministrene fra G8-landene forleden mødtes. Og det kan hjælpe lige præcis dér, hvor behovet er størst. For mens mange lande i Asien og Sydamerika oplever en kraftig økonomisk vækst, der kommer store dele af befolkningerne til gode, så oplever Afrika ikke blot nulvækst; i mange lande betyder gæld, aids, korruption og uduelige diktatorer, at flertallet synker dybere og dybere ned i den trøstes- og håbløse armod. Afrika bør være hele verdens dårlige samvittighed. En gældslettelse sikrer ikke i sig selv en bedre fremtid, for det er helt afgørende, at det ekstra luft, landene nu får i deres budgetter, bruges til uddannelse, vandforsyning, sundhed og lignende områder. Hvis pengene modsat bruges til militært udstyr eller forsvinder på den korrupte elites bugnende konti i Schweiz, så bliver den menige indbygger snarere dårligere end bedre stillet. Samtidig vil det blive næsten umuligt i fremtiden at sikre opbakning til nogen form for støtte. Men den store gældslettelse er kun en begyndelse, for Afrika er sunket så dybt, at der skal meget mere til. Derfor vil det være en katastrofe, hvis nogen lande benytter lejligheden til at skrue ned for bistanden - den skal tværtimod op. Først og fremmest en række af verdens rigeste lande med USA i spidsen yder beskæmmende lidt, men de danske nedskæringer er heller ikke pyntelige. På det punkt må Danmark gerne være foran resten af EU. Også effektiv bekæmpelse af aids-epidemien er afgørende, hvis ikke afrikanske nationer skal miste hele generationer. Men det helt centrale punkt er handelsområdet: Vi rige lande opretholder groteske handelsbarrierer og bruge ufattelige summer på støtte landmænd, så afrikanerne ikke har nogen chance for at afsætte deres varer i fair konkurrence.