Vigtig match for VEB
Klubben har brug for point mod stjernespækket Odense-hold

Lena Frier (t.h.) Kristiansen får sæsondebut hos VEB. Foto: Lars Pauli Pressefotograf Lars Pauli
AALBORG:Med en aktuel ottendeplads er Vendsyssel Elite Badminton på usikker kurs i grundspillet, hvor der resterer tre runder.
- Ligaen er så tæt, at vi kan blive alt fra nummer tre til nummer ni, konstaterer formanden Jan R. Jensen.
Det drejer sig i første række om at blive mellem de otte bedste, der får adgang til medaljeslutspillet , og ifølge Jan R. Jensen kræver det point torsdag aften hjemme mod Odense.
- Og det bliver ikke nemt, når Odense kommer med stjerner som Mathias Boe, Viktor Axelsen og Nathan Robertson. Matchen kan sagtens ende 3-3 med afgørelse i golden set.
To seværdige singler
VEB-formanden ser især frem til to seværdige singler, hvor ustabile Eric Pang er undertippet mod Viktor Axelsen, mens Yao Jie bliver favorit mod den spanske mester Carolina Marin.
For første gang i denne sæson kan VEB råde over Lena Frier Kristiansen efter familieforøgelse - i damedouble sammen med Maiken Falk Hoffmann.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.