- Vigtig test før pokalslag

Schioldan med i aften - ny amerikaner er usikker

Jens Ole Pedersen
Træner Olaf Eller og White Hawks har for alvor fået noget at tænke over efter syv nederlag i træk. Foto: Torben Hansen.
Ishockey 23. august 2007 06:00

FREDERIKSHAVN: Det er usikkert, om Frederikshavn White Hawks allerede i aften har holdets nye, amerikanske spiller, Jeff Corey, med på isen, når vendelboerne møder Bremerhaven i høgenes første match i NORDJYSKE Cup, men det skulle være givet, at han tørner ud fredag aften mod AaB Ishockey. - Han kom først til Frederikshavn sent i går eftermiddags, så det er helt op til ham selv at afgøre, om han føler sig klar til kamp i aften, siger White Hawks-træner Olaf Eller. Han har til gengæld den anden amerikanske nyerhvervelse, Matt Davidsson, til rådighed mod tyskerne. Også den store back, Christian Schioldan, spiller med i aften, men til gengæld står han over mod AaB. På is hver anden gang - Det er helt efter planen og efter aftale med Schioldan, at han ovenpå sin sygdom sidste år med meningitis kun er med på isen hver anden gang, forklarer Eller. White Hawks-træneren ser NORDJYSKE Cup som en kærkommen mulighed for i tre kampe at få testet både sine kæder og sine systemer. - Vi spiller jo allerede på onsdag på hjemmebane en vigtig pokalkamp mod SønderjyskE, så de tre opgør mod Bremerhaven, AaB Ishockey og Stavanger kommer på et godt tidspunkt, siger Olaf Eller.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...