Galleri - Tryk og se alle billederne.
2
KLITMØLLER:Lørdag var der lokalopgør i fodboldens serie 2, da FS Vestthy tog imod Sjørring. Begge hold havde hårdt brug for point, og det blev Vestthy, der med en 3-2 sejr fik tre tiltrængte point.
Allerede efter fire minutter nettede Vestthys topscorer Eric Andersen med sin tiende sæsontræffer. Efter en lille halv time kunne Morten Jensen udbygge hjemmeholdets føring til 2-0.
Gæsterne fik reduceret efter ti minutters spil af anden halvleg, da Jacob Stærk, der ellers plejer at agere målmand scorede. I overtiden opsnappede Vestthys Casper Sørensen et udspil fra Sjørrings mål og lukkede definitivt kampen.
Sjørring har nu kun en teoretisk mulighed for at blive i serie 2, alt efter hvordan weekendens andre kampe arter sig samt næste og sidste runde.
- Det er en meget teoretisk mulighed, men vi har da vist at vi godt kan spille med på dette niveau, men vi har ikke været stabile nok, fortæller Sjørrings træner Gotfred Schmidt.
FS Vestthy lå efter lørdagens kamp over nedrykningsstregen ved redaktionens afslutning. Da var der desværre ikke indløbet resultat fra Hersom/Bjerregravs kamp, for de kan nemlig overhale Vestthy med en sejr over Viborg. Vestthy har altså meget at kæmpe for, og kigger endnu ikke nedad mod serie 3, som undertegnede fejlagtigt citerede træneren for i sidste uge.
- Nu ser vi fremad, men der venter en svær kamp næste uge, siger Mikael Nielsen, hvis hold i den sidste kamp møder puljens absolutte tophold Kvik/Aalestrup.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.