Vigtigst at være effektiv?

Askov Højskoles forstander gennem mange år, Knud Hansen, citerede gerne amerikaneren Wright Mills: "Et samfund, der lader sig bestemme af det effektive, er ikke i stand til at skabe folk med samvittighed".

Hvis vi lader "det effektive" dække over trenden i de seneste årtier – ordene har været modernisering, udvikling, rationalisering – så har formålet været konkurrencedygtighed, først og fremmest som noget, der kunne måles på bundlinien. Bevares, der har været tilløb til både "grønne regnskaber" og "etiske regnskaber", men hvis ikke man samtidig har kunnet give konkurrenterne økonomisk baghjul med flotte sorte tal på bundlinien, så har det andet ikke talt med. Den der går i andres fodspor, kommer aldrig foran! Spørgsmålet er så, om de seneste års udvikling i erhvervslivet har givet Knud Hansen og Wright Mills ret: At mange af de mennesker, der har været i spidsen for bestyrelser og direktioner, har været uden samvittighed, og at nedture, konkurser og voldsomme nedsmeltninger i bl.a. banksektoren kan tilskrives manglende moral og samvittighed hos de mennesker, som har stået i spidsen for den forudgående effektive optur. Slogans som "Rettidig omhu" og "Vi gør det, vi er bedst til" signalerer jo ikke umiddelbart samvittighedsløshed, men det kommer selvfølgelig an på, hvem omhuen og den gode indsats skal tjene. I kombination med produktionsfremmende lønsystemer har det i hvert fald vist sig, at den effektivitet, der er blevet fremmet, ikke altid er båret af samvittighedsfuldhed. Så galt er det gået, at man nu ligefrem forsøger at lade domstolene komme efter de mest "effektive". Roskilde Bank stævnes, og måske ender vore egne Løkken Sparekasse og EBH-bank også i et retslokale. Ordet "effektivitet" har i hvert fald fået en bismag nu, fordi de mest effektive af og til har været de mest samvittighedsløse. Og der er blevet betalt dyre lærepenge for denne indsigt, - af mange småsparere, der mødte deres bank med tillid og som blev mødt fra banken side med en smilende effektivitet og så en skjult dagsorden, hvor hensigterne var grumme. Deres volumensyge var ikke på alles vegne! Det har kostet tillid på mange områder, og vi møder stadig flere områder med skepsis: Hvad siger de i banken? Og hvad gør de? Min bankrådgiver er åbenbart sælger, ikke min rådgiver. Mistilliden breder sig ud: Hvad med min læge? Apotekeren? Min sagsbehandler? Og politikerne? Hvad gør vore politikere ved velfærdsdanmarks hospitalsvæsen i disse tider: taler effektivitet, konkurrence, frie valg, udlicitering, mest sundhed for pengene – men hvad får vi reelt ud af det? Er der en samvittighedsløs spekuleren i ideologi og penge bagved, og det dækkes så nødtørftigt med smukke ord. Er kommunernes salg og udlicitering ofte et udtryk for det samme - af vandselskaberne f.eks.- og må vi også på det offentlige område affinde os med nysprog, til dækning af det reelle kvalitetstab og økonomitænkningen. Skal vi vænne os til, at først når støvet har lagt sig efter effektivitets-tornadoen, så ser vi skaderne og hører i det fjerne latteren fra dem, der overtalte os? Knud Hansen brug af Wright Mills: ”Et samfund, der lader sig bestemme af det effektive, er ikke i stand til at skabe folk med samvittighed” sker bl.a. i hans bog "Revolutionær samvittighed" (1965). Samvittighed bestemmes heri som en ”medmenneskelig fantasi”, som – på vegne af medmenneskene - hele tiden står parat med spørgsmålene til magthavere, til vedtagne strukturer, til overtagne mønstre. Bogen taler om det engagement, som vi må udvise hele tiden, i forhold til at holde tilværelsen ung og gyldig, fordi så mange og så meget står på spring for at overtage mig og mit liv og mit tankesæt. Revolutionær samvittighed betyder indlevelse i medmennesker, i tilstande og vilkår, og en reaktion herpå. Det står i modsætning til robot-effektivisternes ligeløb og bundlinjefixering. Revolutionær samvittighed er ud af overskud: Ingen sur skepsis og vrisne gamle mænd og så-er-det-sgu-nok-løgn-det-hele, men et gå-på-mod for at blive sit eget livs redaktør og for at sætte mennesker i frihed, i forhold til deres tilværelse. Men det fordrer, ifølge Mills, et andet frihedsbegreb end det, de seneste år har afsløret. Hvis ikke et begavet almenhensyn ligger til grund for stræben og effektivitet, vil vor solidaritet med hverandre gå fløjten, og vi vil få endnu stribevis af afsløringer af samvittighedsløshed. Dette almenhensyn må vore folkevalgte på landsplan og kommunalt varetage og selv leve op til, så effektiviteten holdes i samvittighedens seletøj.