EMNER

Vigtigt at åbne op for smerten

Samtalegruppe for børn, der har mistet en nær, samler kroner ind

AARS:Et barn, der mister sin far, mor eller en søskende kan nemt komme skævt ind på livet. Medmindre vedkommende får talt ud om tabet og møder andre i samme situation. – Hvis man ser på kriminelle, så er der en overvægt af personer, som har mistet forældre eller søskende, fortæller sognepræst Kirsten Bøg-Jensen. Hun er en del af en gruppe, der forsøger at skabe et sted, hvor børn i sorg kan møde andre i samme situation og tale med en psykolog eller voksen. Så støder du på en bøtte med et klistermærke med en grædende sol og en måne med et hjerte i en af handelsstandsforeningens butikker, er det foreningens indsamling. I dvale i flere år Gruppen har brug for 100.000 kr. til at ansætte en psykolog og til uddannelse af en frivillig for at skabe en samtalegruppe. Og der er tilsyneladende et behov for sådan en i Aars og omegn. – Jeg har kunnet mærke behovet på mit arbejde, og jeg har også selv haft børn, som har været i den situation, siger folkeskolelærerinde, Inge Kildevæld. Hun har været med til at lave en undersøgelse, der viste, at 30 børn i skolealderen i kommunnen hører til dem, som kender følelsen af ikke længere at kunne mærke smilet og varmen fra et nært familiemedlem. – Der kan gå flere år før, der kommer en reaktion på tabet. Men det er noget, som vil blive ved med at følge en, siger Inge Kildevæld. Børn hjælper hinanden Gruppen mener, at det ikke er tilstrækkeligt med samtaletilbud i selvhjælpsgrupper eller med skolepykologen. Dels fordi, at de grupper mest egner sig til voksne, og fordi barnet taler i enrum med psykologen. – I grupperne er det egentlig dem selv, som hjælper hinanden med lidt vejledning en gang i mellem, forklarer Inge Kildevæld. – Og så får de måske også en fornemmelse af 'det er ikke mig, der er mærkelig. De andre andre tænker også sådan', siger Kirsten Bøg-Jensen.