Lokalpolitik

- Vigtigt at bruge ressourcer i oplandet

Søren Risager vil have kommunen til at bruge flere anlægsmidler uden for Hjørring

HJØRRING:- Jeg kan være bange for at udviklingen går i stå i de mindre byer, hvis ikke vi er meget opmærksomme. Så klar er udmeldingen fra byrådsmedlem og tidligere borgmester i Sindal, Søren Risager (V). Baggrunden er en oversigt, som administrationen i Hjørring Kommune har udarbejdet, over den geografiske fordeling af anlægsmidler. Stor andel Den viser, at den gamle Hjørring Kommune står til at godt 186 millioner kroner af den samlede anlægssum på knap 252 millioner kroner i det vedtagne budget for 2007 til 2010. En af årsagerne til at Hjørring Kommune får så stor en del af anlægssummen er Park Vendia-projektet, hvor der i alt er afsat 115,9 millioner kroner. I budgettet er der derimod kun afsat lidt mere end ti millioner kroner til anlægsprojekter i de tre andre gamle kommuner. De resterende godt 55 millioner kroner af anlægsbevillingerne er placeret i puljer, som endnu ikke er uddelt. Undgå slagside - Oversigten viser, at midlerne ikke er specielt spredte, og det er en ting vi skal være opmærksomme på. Selvfølgelig skal vi investere, hvor der er be-hov for det, men samtidig er vi nødt til at sikre, at der ikke er slagside i hvor vi placerer anlægsmidlerne, forklarer Søren Risager. Han peger på, at der i den nuværende storkommune er sket et fald i antallet af indbyggere på 999 personer fra år 2000 til 2006. I samme periode er antallet af indbygger i eksempelvis Sindal kun faldet med 35. - Tallene kunne tyde på, at folk gerne vil bo decentralt. Derfor er det også vigtigt, at vi bruger en række ressourcer derude, så folk ikke flytter derfra, fordi vi kun tænker på at udvikle Hjørring by, siger Søren Risager. Hjørring er centerby På økonomiudvalgets møde forleden diskuterede man oversigten, og ifølge borgmester Finn Olesen (S), er der ikke noget odiøst i, at en stor del af anlægsmidlerne placeres i Hjørring. - Byen er jo kommunens centerby. Det betyder naturligvis at der skal bruges en del penge på at bygge nye ting samt renovere der eksisterende, siger borgmesteren. Fordeling Han er dog samtidig opmærksom på, at storbyen ikke skal have alle anlægsmidler. - Der skal selvfølgelig ske en hensigtsmæssig fordeling, og derfor er det også vigtigt at se på, om der er nogle renoverings-projekter i oplandet. Det er netop også derfor vi har afsat et millionbeløb i puljerne, fortæller Finn Olesen.