Vigtigt at huske trafikpolitikken

Gymnasiale uddannelser 1. april 2005 06:00

GYMNASIER: For øjeblikket er der førstebehandling i Folketinget af de love, der er nødvendige for kommunalreformen. DK4 og DR2 sender forhandlingerne fra Folketingssalen direkte, og det kan være spændende at opleve, hvad vore valgte politikere kan finde på at sige, og hvad de kan få sig selv til at lade være med at svare på. Under behandlingen af loven om omlægning af gymnasierne, kunne den i Vendsyssel valgteTina Nedergaardikke se nødvendigheden af at tænke trafikpolitikken ind i gymnasiepolitikken. Hun kunne umuligt overtales til at forstå, at en forudsætning for overlevelse for gymnasierne i landområderne og de mindre byer var at den kollektive trafikbetjening til dem fortsat var til stede. Det eksempel som folketingskollegaen bragte ind i debatten stammede fra Mors, men i Tina Nedergaards egen valgkreds i Østvendsyssel kæmper gymnasierne vist med tilsvarende problemer, fordi de nuværende gymnasiers dækningsområder ikke følger de kommende kommunegrænser, og specielt gymnasierne placeret i landkommuner er meget sårbare, og vil de nye kommuner også være med til at trafikbetjene gymnasier placeret i nabokommuner? Som en af de tjenestemænd, der på det lokale plan var med til at forberede den forrige kommunalreform, forekommer det mig, at lidt for meget i dag bliver overladt til tilfældighederne. Det kan være at det går godt, men en forudsætning er at man ser problemerne i øjnene og finder løsningsmuligheder før problemerne bliver akutte.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...