Skolevæsen

Vigtigt at komme videre

Rådmand håber konstitueret leder kan vende stemningen på Gl. Hasseris Skole

Gl. Hasseris Skole har konstitueret en ny leder, som skal være med til at vende udviklingen .

Gl. Hasseris Skole har konstitueret en ny leder, som skal være med til at vende udviklingen .

HASSERIS:Balladen om arbejdsmiljøet på Gl. Hasseris Skole i Aalborg får nu et temmelig usædvanligt efterspil. Både skolens leder Susanne Zimmer og viceleder Torben Pedersen er nemlig blevet fritaget for tjeneste efter en undersøgelse og rapport om, hvad der til for at få for at få skolen ind i en mere positiv udvikling.

Beslutningen er allerede meddelt til skolens elever og forældre, og ifølge skole- og kulturrådmand Anne-Dorte Krog (UP) er Michael Sørensen, der hidtil har været skoleleder på specialskolen Egebakken, nu konstitueret som leder på Gl. Hasseris.

- Set fra min side er det vigtigste nu, at vi giver den bedst mulige skole til vores elever. Og jeg synes, det er en rigtig dygtig leder, vi har fået konstitueret, og vi har også nogle dygtige medarbejdere på skolen, som vil noget udvikling, og det er det, vi nu skal videre med, understreger hun.

Om de fritstillede skoleledere skal omplaceres eller fyres er endnu ikke afklaret. Men ifølge leder af Aalborg Lærerforening, Dorte Kamp, er det vigtigste pt, at der tages hånd om arbejdsmiljøet.

- Det kræver et tæt samarbejde mellem ledelsen, medarbejderne og forældrene. Og derfor mener jeg også, at det bør være det, der er i fokus nu frem for udvikling på andre områder, siger hun.

Det er ikke lykkes NORDJYSKE at få et kommentar fra de to fritstillede skoleledere, og skolebestyrelsens forældrerepræsentanter har heller ingen kommentarer.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst