Vigtigt at tage hensyn til moralen

TRAFIK Jura og moral har ofte meget lidt med hinanden at gøre. Det gælder i adskillige af livets forhold - også i trafikken, hvor danske bilister på mange punkter accepterer handlinger, der måske nok bryder færdselsloven, men til gengæld får trafikken til at glide lettere.

Det er vigtigt at erkende de normer, bilisterne retter sig efter. På mange punkter kan det nemlig være en god ide at indrette færdselsloven, så den den tager højde for bilisternes indstilling, for det vil ofte sikre en bedre og mere sikker afvikling af trafikken. Det klassiske eksempel er den højere hastighed på motorvejen, der betød færre lovovertrædelser - uden at der sker flere ulykker.