EMNER

Vigtigt begreb

MPEG2 eller MPEG4? Det lyder som ret tekniske begreber, men i sammenhæng med digitalt tv er de vigtige, hvis man ser tv via egen antenne og vil fremtidssikre sig. Kort fortalt er MPEG en standard for, hvordan digitale tv-signaler sendes ud til brugerne. Derfor er det vigtigt, at ens digitale modtager kan håndtere den standard, der er nødvendig for, at man kan se de ønskede kanaler. Frem til 2012 sendes DR1, DR2 og TV 2 som MPEG2-signaler, hvorefter de sendes som MPEG4. Fra 1. november i år sendes DR Update, tre nye DR-kanaler samt Boxer-tv som MPEG4-signaler. Med andre ord: Hvis du vil have alle muligheder fra 1. november, skal din digitale modtagerboks kunne klare MPEG4. Og hvad så, hvis du allerede har et tv eller en modtagerboks, der kun kan håndtere MPEG2? Ja, så får du i hvert fald et problem i 2012.